AAB SUPPORT CLUB

BESTYRELSENS BERETNINGER
Herunder kan du se bestyrelsens beretninger nogle år tilbage i tiden.

2025

Busudvalget:
AaB Support Clubs fanbusser har igen været afsted på samtlige ligakampe i 2025, hvor vi har fået mulighed for at besøge velkendte superligastadions, samt nogle af de mere eksotiske divisionsbaner som vi knap så ofte får lov til at gæste. Der har været stor variation i løbet af året, men uændret er vores rejselederes engagement, som alle har været stålsat på fortsat at levere superligakvalitet på vores busture. De står stadig op på de helt tidlige weekendmorgener for at hente rundstykker, pakke bussen, og sørge for at vi får en tryg og behagelig bustur, uanset destinationen eller resultatet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har set et dyk i deltagertallet på vores busture. Det er noget der også afspejles i tilskuertallet på stadion. Det er bare ikke lige så fedt, at køre til Middelfart og Helsingør for at se fodbold, som det er at køre til Odense og København. Men AaB Support Club gør det alligevel, og fra bestyrelsens side er vi yderst tilfreds med organisationen i vores busudvalg. Vi er klar, og ser frem til at vi igen kan fylde flere busser og rejse landet rundt.

Busudvalget er en bærende søjle i AaB Support Club, ligesom det har været siden foreningen blev grundlagt for 35 år siden. Tusind gange tak til vores skønne rejseledere, der tager den utaknemmelige tjans, så vi alle kan komme nemt og sikkert ud og hjem igen.

Infoudvalget:
AaB Support Clubs infoudvalg har igen holdt et flot aktivitetsniveau i 2025. Vores sociale medier er et vigtigt bindeled i foreningen, hvor der skal deles alverdens oplysninger om kampdage, busture, arrangementer og aktiviteter, med mere. Det hele skal nøje planlægges og arrangeres. Som en god defensiv midt, så bemærker man det først når de sociale medier ikke kører som de skal.

Vores sociale medier har en super vigtig rolle i foreningen, nemlig synlighed til omverdenen. SoMe er både foreningens talerpult, samt reklame for fremtidige medlemmer. Hvis man ikke er synlig, så eksisterer man ikke. Vi har derfor udvidet vores SoMe team i starten af 2026, for at bringe nye idéer til livs, og nå ud til endnu flere AaB fans. Vi glæder os til at følge udviklingen.

Der skal lyde en stor tak til vores frivillige i infoudvalget. Fortsæt det gode arbejde.

IT-udvalget:
AaB Support Club har en række IT systemer, som vi bruger til daglig. Økonomisystemet, medlemssystemet, Google Workspace, vores interne forum, vores hjemmeside, og ikke mindst debatsiden er alle kritiske for at foreningen kan løbe rundt, og vi alle kan udføre og koordinere vores arbejde.

IT kan bane vejen frem, og nye løsninger kan gøre vores liv som frivillige nemmere. Men det kan lige så vel vise hvor vi er kommet fra. Man behøver heller ikke altid at genopfinde den dybe tallerken. Vi har eksempelvis overført nogle af de gode idéer fra vores gamle hjemmeside til den nye, eksempelvis vores tifogalleri, og et arkiv med de gamle nyheder og artikler fra år tilbage.

Nogle har måske bemærket, at webshoppen har været offline i et langt stykke tid. Det skyldes primært, at vi har ventet på en afklaring vedr. betalingsløsning på hjemmesiden – noget der har vist sig lidt sværere i disse moderne tider, hvor foreninger granskes minutiøst. Den skulle dog være på plads ganske snarligt, hvorfor vi snart kan åbne shoppen igen. Der skal dog også lidt nyt merchandise på lager, før vi kan forvente, at shoppen er helt flyvende igen, og så håber vi naturligvis, at I vil støtte foreningen ved at købe noget fedt merchandise!

ATK

I ATK/TIFO-udvalget har året været præget af store forandringer. I takt med et naturligt generationsskifte og en markant vækst i gruppen – som nu er større end nogensinde – er behovet for tydeligere struktur og bedre organisering blevet mere udtalt. Derfor har en stor del af arbejdet i perioden faktisk foregået “bag kulisserne”. Der er blevet arbejdet målrettet med at styrke processer, ansvarsfordeling og planlægning samt skabe bedre systematik i depotet, så fundamentet er på plads til fremtiden.

Samtidig har perioden siden nedrykningen i maj 2025 været præget af markante aktioner og protester mod ejerskabet i AaB. Det har naturligt fyldt meget i udvalgets arbejde og sat sit præg på både planlægning og prioriteringer.

Men året har også budt på stærke, samlende øjeblikke. Her må fremhæves d. 18. maj hvor ATK gennemførte en af de helt store TIFOer i forbindelse med klubbens 140-års jubilæum. Hele Vesttribunen – ja, faktisk hele stadion – sydede, som det sjældent er set, og kulissen var et tydeligt bevis på både gruppens størrelse, engagement og organisatoriske kapacitet. At vi senere samme dag igen måtte konstatere en nedrykning til 1. division, skal ikke tage glæden fra en veludført og imponerende TIFO, som står som et stærkt symbol på, hvad fanscenen kan, når vi står sammen.

ATK/TIFO-udvalget har i år i høj grad investeret i det lange seje træk. For at kunne tage fanscenen til næste niveau kræver det et stærkt fundament, klare strukturer og en organisation, der kan bære både modgang og medgang. Det fundament er der blevet arbejdet seriøst og målrettet på at skabe – både som gruppe og som fanscene – så gruppen står stærkere end nogensinde når vi er på den anden side af situationen omkring ejerskabet. Indtil da vil ATK bruge tiden på at finpudse på de interne procedurer, og på at forberede flotte, spektakulære TIFOer, som forhåbentlig meget snart ser dagens lys!

Aktivitetsudvalget

Igen blev 2025 skudt i gang med ASCs indestævne. Dette skete 26. januar. 2025. Denne gang med sponsorat fra 3F, hvor der både var aktiviteter og præmier for både spillere og tilskuere. Der var 15 hold tilmeldt og dagen forløb som en stor succes. Dagen stod på god og dårlig fodbold, men vigtigst af alt var den fyldt med en masse grin og smil på læberne. Tak til alle vores samarbejdspartnere, der havde doneret præmier, alle spillere, tilskuere og ikke mindst vores frivillige der er med til at facilitere disse stævner. 

2025 bød på en massiv investering i vores depot, i form af nye depotreoler, som blev en realitet den 26. Oktober. Det blev hurtigt tydeligt, at dagen ville blive lang, men i godt selskab fløj tiden alligevel, og vi kom i mål med hele projektet. De gamle træreoler blev fjernet, og erstattet med fire metalreoler der går helt op til loftet. Dette har givet en del mere plads, og bedre mulighed for sortering. En stor tak skal især lyde til Malthe Schøtt, som har været primus motor på projektet, samt alle jer der hjalp med byggearbejdet.

ASCs Julefrokost blev i 2025 noget utraditionelt afviklet på en fredag, nærmere bestemt den 7. november. Dette skyldtes, at AaB fik tildelt en lørdagskamp på den oprindeligt planlagte dato (lørdag den 1. november), og selvom en udebanetur til Middelfart kunne have udgjort en hæderlig opvarmning til en julefrokost, så ville det have været svært at nå det hele. Så vi måtte løse problemet, og det forhindrede os heldigvis ikke i at have en god fest. Rammerne var igen Café Frederiksberg, og bortset fra lidt lunken mad, så passer rammerne nu altså meget godt til en fodbold julefrokost – dermed ikke sagt, at vi ikke finder på noget andet i 2026. Det vil tiden vise. Vi blev gennem aftenen styret sikkert igennem programmet af Sofie Berglund, som havde arrangeret festen. Der var engangskameraer til at forevige løjerne, der var pakkespil (som blev introduceret med stor succes i 2024), og der var naturligvis en bar, som serverede andet end sodavand.  Alt i alt en festlig aften for de godt 40 personer, som deltog. Tak til Sofie for at arrangere festen – vi glæder os til 2026!

Økonomi

Økonomiudvalget har som de sidste ca. 10 år bestået af de samme to personer, nemlig Fihl og Søren A. Søren er vores go-to-guy, når det kommer til at stille regnskab op, hvilket vi er taknemmelige for!

I slutningen af 2025 var vi så heldige, at vi kunne indlemme Laila Bindslev i udvalget. Laila arbejder til daglig med økonomi, og overtager Fihls opgave med bogføring og rapportering.

Juniorudvalget

Igen i år har der været god aktivitet i juniorudvalget, hvor vi fortsat har næsten 400 juniormedlemmer. I løbet af året er der blandt andet blevet arrangeret at 22 glade juniormedlemmer blev indløbsbørn til kampen mod Lyngby på Aalborg Portland Park den 11. april– en oplevelse som hvert år skaber stor begejstring blandt de deltagende børn. Der blev trukket lod blandt de næsten 100 tilmeldte børn, så igen, en kæmpe tilslutning.

Derudover har vi igen haft fornøjelsen af at afholde den populære ASC Junior-træning i efterårsferien i samarbejde med spillertruppen og trænerteamet. Omkring 40 ASC Junior-medlemmer deltog i træningen, hvor der var rig mulighed for både at spille fodbold, få autografer og komme lidt tættere på deres idoler.

Tusind tak til SLO-teamet, spillertruppen og trænerteamet for endnu en gang at være med til at gøre denne unikke oplevelse mulig. Også en stor tak til vores fantastiske frivillige i juniorudvalget, som lægger et stort arbejde i at planlægge og koordinere arrangementet.

ASC Junior er fortsat en af de aktiviteter i ASC, hvor man virkelig mærker glæden ved fællesskabet omkring klubben. Den barnlige begejstring og stoltheden over at komme tæt på sine idoler smitter – både på børn og voksne.

Bestyrelsen:

Det har været et hårdt og spændende år for en relativ ny bestyrelse, hvor vi startede året ud med en sportsmæssig nedtur, som resulterede i nedrykning og beslutninger skulle tages for bestyrelsens rolle i protesten mod SSE22.

Vi fik fortroligt orientering om SSE22s agern i AaB og med denne information, så tog bestyrelsen beslutningen om endegyldigt at gå ind i kampen for at få klubben tilbage på lokale hænder og hænder vi stoler på.

Det har ikke været en nem beslutning for os, men vi har taget valget på baggrund af de løftebrud og håndteringen af vores klub, som SSE22 har været bag. Kampen har resulteret i afgående bestyrelsesformand, endnu en SSE mand forlod bestyrelsen senest og med en generalforsamling i AaB efter påske, er vi forhåbentlig endnu tættere på målet om at få SSE ud.

Vi er klar over at beslutningen ikke har været lige populær hele vejen igennem og protesterne ikke altid er som du og jeg måske ville foretrække det. Men den aktive fanscene – her ment de aktive grupper – har virkelig arbejdet tæt sammen og jeg står stolt tilbage og siger uanset midlet, så er samarbejdet virkelig nyskabende og ledt an af Christian Rothmann, som forsøger at mane til ro og mægle mellem mange forskellige interesser.

Udover det arbejde, som dog har fyldt en del, så har vi en ny bestyrelse som har skulle lande i opgaven og vi har fået stærke kræfter ind i Sylvia og Jonas, som virkelig har taget ansvar og bidraget til forenings arbejde med stor gåpåmod og entuatiasme.

I år var også sidste år for formandsskabet – som vi kalder det – da både Rasmus Fihl og jeg har haft sidste år som hhv. for- og næstformand. Hvor rollerne har været byttet lidt rundt undervejs, da vi altid har set det som et parløb og har komplimenteret hinanden i de opgaver som har været løbende.

Jeg vil gerne takke mine kollegaer i bestyrelsen, som har været en kæmpe gave at arbejde sammen med og som alle tog over da jeg gik på barsel med min datter i sommer. 

Tak til de frivillige i foreningen for alt arbejdet i indeværende år og tak til foreningens medlemmer, både for tålmodighen og tilliden.

2024

AaB Tifo Kaos

AaB Tifo Kaos (ATK) har igen i 2024 bidraget til festlige rammer omkring AaB’s kampe, såvel hjemme som ude. I foråret var der flere flotte tifoer mod bl.a. Sønderjyske, Hobro og Vendsyssel, men foråret huskes nok bedst for afskedstifoen til Ahlmann.
I efterårssæsonen stod den igen på superligabold, og sæsonens første tifo var en flagtifo i Herning. Igennem hele efteråret fortsatte ATK med at sætte deres præg med flotte tifoer, både ude og hjemme, som f.eks mosaiktifoen hjemme mod Brøndby, flagkaos i Viborg, Og ikke mindst den flotte tifo i Brøndby, med flagkaos og banner på både øvre og nedre.
2024 har også været et godt år for frivillige i ATK. En del nye og unge kræfter er kommet til, og har virkelig fået sat sit præg på gruppen. Det er fantastisk at se deres gåpåmod, og hvordan de har formået at sætte gang i de gamle hoveder, som efterhånden har været med i mange år.
I oktober 2024 havde ATK en indsamlingsuge, hvor der bl.a. kunne købes gamle AaB-trøjer på auktion. Der blev i alt samlet imponerende 36.102 kr. ind. Der skal lyde en kæmpe tak til alle som bidrog til indsamlingen, og ros til ATK for igen at lave en rigtig flot indsamling.
Til sidst skal der lyde en stor tak for samarbejdet til SLO-teamet: Daniel og Meelsen. tak for det tætte samarbejde, og den store hjælp og opbakning I har givet gruppen. Ligeledes en tak til alle uden for ATK, som har hjulpet med forberedelse af tifoerne, opsætning og udførsel på kampdagene.

Aktivitetsudvalget

ASC startede året ud med indendørsturneringen allerede i januar. Den var med til at sparke sæsonen godt i gang. Det foregik i Solsiden, hvor hele 20 hold var tilmeldt, hvor der var flere gamle kendinge iblandt. Finalen blev vundet af Klovborg, 5-4, efter tæt kamp mod FC Søndagsbold. Turneringen forløb fremragende, og der skal igen lyde en kæmpe tak til Ove og Jean, der sikkert styrede aktiviteterne på dagen, og havde et hold af frivillige, der alle bidrog til at turneringen løb fornemt af stablen.
Succesen med Pubcrawlen sidste år betød, at foreningens frivillige, Kosten, igen stod vært for en pubcrawl i sommeren. Den begyndte ved AL Bank,
og fik besøgt flere kendte beværtninger igennem byen, for at slutte af på Fast Eddies med Pool og hygge. Der var 25 deltagere med, som trygt blev guidet igennem byen af en mand der kender sine vandhuller. Tusinde tak til dig Kosten, for at arrangere og agere guide på dagen. Det er vi i bestyrelsen meget glade for.
Stadionrundvisning var endnu engang på programmet i sensommeren, af selv samme guide som forhenværende aktivitet, Kosten, flankeret af to frivillige hjælpere: Brændgaard og Fjelsted.
Han havde to hold med fra ASC Junior, men desværre var der ikke nok tilmeldte på den anden rundvisning. Tak for at give ungerne i ASC Junior en fed oplevelse. Det er vist en succes der skal gentages i 2025. Tak for bidraget, Kosten, og hjælpen, Fjelsted og Brændgaard.
I første weekend i november var vi retur med ASC’s Julefrokost, som Sofie og Laura havde arrangeret. Den var tilbage i lokalerne på Cafe Frederiksberg i Vejgaard, til stor begejstring for mange. Der var stor tilslutning, og udover mad, hygge og godt samvær, havde Sofie og Laura planlagt underholdning, i form af et kæmpe pakkespil, hvor ASC var vært ved alle gaverne. Det vakte stor begejstring blandt unge og gamle, og alle gik lidt mere festligt påklædt fra festen. Vi var glade for at se at tilslutningen igen i år var stor.
Vi håber på at se gentagelser af aktiviteterne i 2025, og glæder os ved, at der stadig er stor opbakning til foreningens aktiviteter, udenfor fodbold på ude og hjemmebane.

Infoudvalget
2024 bød på endnu et år med fart på vores sociale medier. Vores Facebookside har vokset sig til 6.500 synes godt om, og 6.900 følgere, samtidig med at vores Instagram side snart runder 5.000 følgere. Dette er med til at formidle vores forening til både medlemmer og ikke-medlemmer. Vi vil gerne takke alle i infoudvalget for deres indsats i året 2024. Vi har dog haft en større nedgang i frivillige i 2024, og håber på at vi i 2025 kan tilføje flere frivillige kræfter til udvalget. Dette særligt med fokus på vores nyansættelse af en koordinator, som har rigtig god viden og erfaringen inden for marketing og branding.

Juniorudvalget
Igen i år har der været gang i juniorudvalget, hvor vi har knap 400 juniormedlemmer. Vi har afholdt en konkurrence, hvor der har været mulighed for at blive indløbsbarn til en kamp på Aalborg Stadion, samt tilbudt muligheden for at deltage i en yderst succesfuld træning med superligatruppen i efterårsferien, med hele 40 ASC Junior-medlemmer som deltog. Her var der rig mulighed for at komme lidt tættere på idolerne, prøve at spille side om side med dem, og få hilst på Menno Van Dam.
Tusind tak til SLO-teamet, superligatruppen og trænerteamet for denne unikke mulighed, og vores fantastiske frivillige i udvalget, som kunne være med og koordinere. Det er en af de aktiviteter i ASC som virkelig giver mening, og glæden og den barnlige begejstring smitter af. Ved du ikke hvad du skal lave i efterårsferien i 2025, så kig ud på Hornevej når der er ASC Junior-træning.

ASC København
Året der er gået, har været et relativt roligt et af slagsen i ASC København. Som altid er udebaneafsnittene på diverse stadions i hovedstadsområdet blevet fyldt godt op, mens Pub & Sport fortsat har fungeret som et hyggeligt samlingssted, i forbindelse med AaB-kampe i resten af landet. Tilbage står det, at det i 2024 igen har været tydeligt for enhver, at der findes enormt mange med rødt/hvidt hjerte i hovedstaden.
Det er derfor med en vis vemod, at bestyrelsen i AaB Support Club og ASC København, efter grundige overvejelser i fællesskab, har besluttet at lukke lokalafdelingen i sin nuværende form. Gennem årene har ASC København været et fællesskab præget af fantastiske øjeblikke og spændende aktiviteter, som utallige AaB-fans på Sjælland har haft stor glæde af. Fra bestyrelsen i ASC skal der lyde en hjertelig tak for indsatsen, til alle dem som har bidraget til ASC København med både stort og småt gennem årene.
Beslutningen om at lukke ASC København er truffet med stor respekt for det arbejde, der er blevet lagt i ASC København, og selvom lokalafdelingen lukkes, vil fællesskabet bestå. Således vil AaB’ere i hovedstadsområdet naturligvis fortsat finde sammen på away-afsnit rundt omkring, samt på Pub & Sport, for at dele både de gode og mindre gode rød/hvide oplevelser.
Beslutningen blev luftet for ASC Københavns formand Rikke Sørensen inden deres generalforsamling februar 2025, hvor det blev vendt i bestyrelsen og der var enighed og en smule lettelse at spore.
København i adressen – AaB i hjertet!

Busudvalget
Endnu et travlt år er gået for Busudvalget!
Vi kørte igen med gennemførselsgaranti til alle kampe i ligaregi, hvorfor vi har været repræsenteret bredt på stadions rundt om i landet. Der er heldigvis rigtig mange, som gerne vil med på udebane og se AaB, og vi mener også selv, at vi skaber gode rammer for nogle fede ture!
Der er en stærk organisation bag Busudvalget, som sørger for at planlægge og organisere ture for foreningens medlemmer, og andre, som gerne vil på udebaneture. Vi håber den store tilslutning fortsætter, så drengene på banen kan nyde godt af støtten.
Vi takker Busudvalget for den kæmpe indsats, som altid sikrer at vi kommer trygt ud og hjem fra kampene.

Merchandise
Der har været meget stille på merchandisefronten i 2024, men vi kan love, at der i 2025 både kommer t-shirts, halstørklæder og nye stickers til!

Medlemsadministration Efter et nyt medlemssystem så dagens lys i 2023, er vi kommet rigtig godt igennem det sidste år, hvor mange medlemmer skulle konverteres og have opdateret deres kontaktoplysninger; en opgave der har taget meget energi det seneste år. Vi er ikke helt i mål endnu, så det vil være et fokusområde for det kommende år. Daniel har dobbeltjobbet i ASC og AaB som SLO-assistent, hvilket har bidraget til kommunikationen mellem foreningen og klubben. Tusind tak for indsatsen, skal der lyde til Daniel.
Som jeg nævnte til velkomsten, så er Daniel stoppet som administrator. Bestyrelsen har besluttet os for at investere i vores forening, og har ansat en koordinator, som skal bidrage til at foreningen hele tiden bevæger sig fremad, og vi er superstolte af at kunne præsentere, at det har Sylvia Berglund har sagt ja til. Det er et kæmpe scoop for foreningen, og vi glæder os til 2025.

Rød Aalborg
Vi har igennem 2024 fortsat udgivet Rød Aalborg, hvor Lasse har været vært i starten af året. Efter mange år, og en forestående barsel, blev det til flere overvejelser om podcastens fremtid.
Disse delte han med bestyrelsen i sensommeren, hvor han havde fastlagt en barselsvikar i Kasper Ørkild.
I november måned fik podcasten så en ny vært i et vikariat, som hurtigt blev til en permanent overtagelse af værtskabet, så velkommen til, Kasper. Vi glæder os til at se hvad 2025 bringer. Tak for at stille op med udstyr, og optage et afsnit her i dag, inden dagens generalforsamling.

Tværfraktionelt fansamarbejde
I 2024 startede året ud med at ASC var vært for Danske Fair Fans seminaret, hvor medlemmer af den nationale gruppe kunne deltage. Vi havde derfor besøg af vores kollegaer i fanklubber rundt i hele landet. Her havde vi igennem weekenden stor hjælp fra frivillige kræfter i ASC, da Morten Nørgaard, tidligere bestyrelseskollega, havde lånt lokaler på UCN Hobrovej.
Fihl havde, igennem gode kontakter, sørget for indtjekning på Pier5 hotel til deltagerne.
Det kan varmt anbefales at deltage, og vi er i ASC naturligvis medlemmer af foreningen, men vi kan også stærkt anbefale at melde jer ind som støttemedlemmer i foreningen, og have adgang til aktiviteterne og bidrage til, at der aktivt er fans med om bordet til politiske diskussioner, og har et tæt samarbejde med f.eks divisionsforeningen.
Lørdag sluttede af med en fest på Ulla Terkelsen, hvor der var et ASC-islæt over flere flotte priser, herunder: Årets positive fanindslag gik til ATK, for at hjælpe Silkeborgs fans, da deres tromme gik i stykker. Årets medfan gik til ASC’s egen Rikke Vad, for hendes store indsats for busudvalget, men også hendes altid imødekommende måde at være på. Slutteligt fik Rasmus Trenskow en særpris for sin store indsats i DFF, hvor han trådte til i en hård tid, og tog mange politiske kampe.
Weekenden sluttede af søndag med en generalforsamling, hvor ASC’s egen Christian Rothmann igen blev valgt til formand.
Tak for indsatsen til de mange frivillige som bidrog til weekenden.

Bestyrelsen
Der er altid noget at tage fat på, når man sidder i en frivillig bestyrelse. I 2024 har vi bl.a. arbejdet med ASC’s hjemmeside med hjælp fra frivillige, og det udmønter sig snart i en helt ny af slagsen, som vi har udarbejdet.
Nøgleordene for den nye hjemmeside har været “simpel og overskuelig”, i modsætning til den nuværende hjemmeside.
Vi glæder os til at præsentere siden for jer snarligt!
Ligesom vi “flytter ind” på en ny hjemmeside i 2024, så flytter vi også rent fysisk!
Vi har opsagt de nuværende lokaler på hjørnet af Herluf Trolles Gade/Suensonsgade og flytter endnu tættere på stadion, når vi skifter til nye lokaler på Kastetvej pr. 1/4. Vi har prioriteret en øget synlighed, og håber vores nye lokation kan bidrage til at gøre ASC mere synlige i bybilledet og på kampdage.
Vi glæder os til at invitere til housewarming, når vi er kommet i mål med flytningen.
I bestyrelsen har året også gået med mange dialoger omkring foreningens fremtid, hvilken retning vi skal i, og hvordan vi sikrer stadig flere medlemmer og en stærk fanklub omkring vores klub. Det har resulteret i, at vi har investeret penge i en ny hjemmeside, nyansættelse af en koordinator, og mange dialoger omkring tiltrækning og fastholdelse af frivillige.
I løbet af det kommende år vil Laura gå på barsel, ved vi allerede nu, og i denne periode vil Rasmus Fihl fungere som formand. Denne orientering skal vi nok offentliggøre når tid er, forventeligt i sommer, efter sæsonen er slut.
Et projekt vi i bestyrelsen er meget stolte af, er ASC Børnefødselsdag: Et projekt der handler om at give tilbage til nogle, der måske ikke har de midler til stadionture, merchandise og andre aktiviteter. Det er et projekt som vores frivillige, Kosten, kom og pitchede, og koordinerer aktiviteterne omkring, og jeg vil rigtig gerne rose dig for den store indsats. Tusind tak! Jeg ved det er et særligt projekt, og vi bliver alle meget rørte over at høre historierne fra de familier som får muligheden for at være med. Fihl havde fornøjelsen af at uddele fødselsdagspakken til en dreng her i starten af året, og den glæde det gav, viser hvor vigtigt børnefødselsdagen er. Det er vi stolte over at vi, som forening, kan bidrage til.
Slutteligt skal der lyde en kæmpe tak til alle, der bidrager til vores skønne forening, alle frivillige, deltagere på busture, og medlemmer. Det betyder alt sammen at vi har mulighed for at bygge på hvert år, og stå stærkt for at bakke op om vores klub: AaB!

En stærkere fanklub – et stærkere AaB!

2023

Aktivitetsudvalget

I 2023 har der været ekstra gang i aktiviteterne i ASC, herunder en julefrokost, Pubcrawl, indendørsturnering, sæsonens AaB’er og en rundvisning på stadion. Året startede ud med, at en savnet begivenhed igen var i kalenderen, nemlig ASC indestævne, som tidligere år har været aflyst grundet Corona samt for få tilmeldte. Bestyrelsesmedlem Kristian Lyng Thingbak, som har stor erfaring med planlægning af stævner, satte gang i at genoplive stævnet, hvor han med stor hjælp fra gode frivillige kræfter lykkedes med at få sat liv i indstævnet igen. Her var hele 10 hold tilmeldt og turneringen forløb. Dette skyldtes også, at vi i bestyrelsen havde taget en beslutning om, at det også var muligt at deltage som ikke-medlem i ASC, som ved de fleste af vores andre aktiviteter. Det var en fin satsning og dermed fortsætter turneringen på ny med mulighed for ikke-medlemmer at deltage.

En gammel kending meldte sig som frivillig i ASC’s aktivitetsudvalg, nemlig Lars ”Kosten” Thomsen. Han har igangsat flere forskellige arrangementer, herunder rundvisning på stadion og en ASC pubcrawl – begge med stor succes og aktiv deltagelse. Det viser sig bare igen, at når frivillige har en god idé, så er der ikke langt fra tanke til handling. Tak til ham for at tænke nyt og handle derpå.

Igen i 2023 blev der afholdt julefrokost, og denne gang i nye farverige omgivelser på Ulla Terkelsen. Her var der stor deltagelse. Både fra foreningens frivillige og medlemmer, samt fint besøg fra lokalafdelingen i København.

Altså var 2023 et år med rigtig meget aktivitet i foreningen til gavn for medlemmer og ikke-medlemmer. Vi vil gerne takke de frivillige, særligt Jean, Ove og Kosten for deres engagement og hvem vi ikke kunne uden lykkedes med at komme i mål med så mange veludførte arrangementer.

Bestyrelsen

2023 var et travlt år for bestyrelsen. Der var fra starten af året fokus på at samle opbakningen til AaB, så vi forhåbentligt kunne forblive i Superligaen. Desværre lykkedes sidstnævnte ikke, men ikke på grund af manglende opbakning. Udover redningsforsøget, så spillede AaB sig også i en Pokalfinale, og det krævede alle kræfter i bestyrelsen samt en masse fantastiske frivillige. Vi lykkedes med at få sendt 19  busser til Parken, på trods af mange udfordringer i sidste øjeblik. Desværre vandt vi ikke pokalen, men sikke en fantastisk dag og en kraftpræstation af alle der var med til at få det til at lykkes.

På det mere administrative plan har vi i 2023 indført et nyt medlemssystem, Mentoclub, som gør administrationen af medlemmer langt nemmere, både for brugerne og for administratoren. Det har krævet hårdt arbejde og der ligger stadig en del arbejde i konverteringen af medlemmer til det nye system, men vi er godt i gang og håber på, at det nye og nemmere medlemssystem sikrer både flere, men også en bedre brugeroplevelse for allerede medlemmer.

Bladudvalget

I 2023 fik vi endnu engang fire blade med Supporteren, hvor vi i blandt andet kunne læse om Nicklas Helenius, der talte om at modstanderne igen skal frygte at spille på Aalborg Stadion, mens Allan Sousa fortalte om sin drivkraft, sin opvækst i Brasilien og fodboldrejse via Qatar, Vejle og til Aalborg. Derudover kunne vi læse om Oscar Hiljemark, der fortalte om at få ansvaret for klubben i en svær tid, mens årets sidste blad havde et længere interview med Lynge Jakobsen, hvor der blev sendt en hilsen til Henning Munk Jensen, talt om AaB af 1885, nedrykningen, samt nye vinde over klubben der ifølge Lynge peger mod lysere tider.

2023 blev også sidste år med Supporteren i denne omgang. ASC har gennem hele 2023 forsøgt at finde nye drivkræfter til at føre bladet videre, men uden held. Derfor holder bladet i øjeblikket en pause, og genopstår forhåbentlig i fremtiden, men måske i nye digitale klæder? Derfor skal der også lyde en særlig tak til de frivillige ildsjæle, der har drevet Supporteren siden bladet udkom første gang i marts 1991. De har i i fællesskab sørget for at vi alle har kunnet læse spændende artikler om spillere og ledere i og omkring klubben, samt givet et indblik i hvad der sker bag fanscenen via diverse reportager fra udebaneture, Tifo-værksteder, juniorarrangementer, indendørsstævner, julefrokoster og meget meget mere.

Supporteren har siden 1991 været en institution i ASC, og været et samlende ASC produkt som alle medlemmer fik tilsendt i postkassen. Første blad havde et interview med AaB’s dengang 19-årige målmand, Niels Christian Jørgensen, et velkommen hjem til Peter Rasmussen som AaB lejerede i VfB Stuttgart, en konkurrence og så en artikel om turneringsstrukturen som dengang var i en overgangsfase – med underrubrikken: Hvordan Spjald vinder DM i 1995 og Brøndby ender i DS… Den hurtige lytter, vil i dag mindes at det var AaB og ikke Spjald, der vandt sit første mesterskab i 1995.

Supporteren har på sin vis afspejlet ånden i foreningen og den udvikling som klubben og fankulturen i Aalborg har gennemgået siden bladets oprindelse i 1991. Bladene udgør en unik tidslomme og arv, som vi i dag kun kan hylde og se tilbage på med stolthed. I 1991 var der ingen, der forbandt AaB med storhed, mesterskaber og Champions League. Supporteren har været med på hele rejsen.

Tilslut en særlig tak til Christian Simoni, som har været hjertet bag bladet de sidste mange år. Uden dit engagement for Supporteren, så ville bladet ikke have haft den betydning, det har haft for foreningen. Tusind tak for denne helt særlige indsats.

Busudvalget

Sikke et år i Busudvalget, som bød på mange deltagere på næsten alle busture, og en pokalfinale, som bragte masser af udfordringer med sig! Der var igen gennemførselsgaranti til alle AaB’s kampe i ligamæssig sammenhæng, og heldigvis var der generelt stor opbakning til turene.

Vi kommer ikke udenom, at en pokalfinale er den største enkeltstående kamp, man kan deltage i, og derfor er vi også stolte af, at vi kunne sende 19 busser mod hovedstaden den pågældende dag. Det var ikke uden udfordringer, men vi fik løst de fleste med godt samarbejde, gåpåmod og hårdt arbejde. Og ikke mindst fik vi høstet værdifuld erfaring, så vi er rustede til at gøre det hele igen igen!

Der er en stærk organisation bag busudvalget, som planlægger og organiserer ture til fordel for alle foreningens medlemmer og andre der ønsker en bustur til de danske stadions, hvor AaB spiller.

Fra bestyrelsens side vil vi takke det sejeste busudvalg for deres indsats, som sikrer, at vi kommer trygt ud og hjem fra diverse kampe og kan støtte drengene på banen til bold.

Tværfraktionelt fan-samarbejde

I 2023 var vi til DFF-seminar i Vejle, hvor vi havde en rigtig god weekend med spændende oplæg. ASC var repræsenteret af forkvinde i bestyrelsen, Laura Meisner, og næstformand, Rasmus Fihl som deltog i debatter om fanforhold, moderne fodbold og fik talt med mange af de andre fangrupper i Danmark. Det var både lærerigt og sjovt. Så sjovt, at bestyrelsen i ASC bød ind på, at vi i Aalborg skulle afholde arrangementet i 2024.

Infoudvalget

Infoudvalget har igen i 2023 haft et højt aktivitetsniveau takket være vores gode frivillige, som har lagt kræfter i udvalget og har styrket og videreført den solide indsats, der er blevet lagt i udviklingen af foreningens sociale medier siden 2018.
2023 har ikke båret præg af de store projekter, men har i højere grad været et driftsår, hvor de ”sædvanlige” opgaver er blevet kørt sikkert i mål. Det er udvalgets ønske at tilføje flere kræfter, som kan hjælpe med opgaverne, så sidder du med følelsen af at kunne bidrage til udvalget, så tag fat i foreningens administrator/SoMe Manager, Daniel, på mail: kontoret@aabsupportclub.dk for at høre nærmere!

I bestyrelsen vil vi gerne takke infoudvalgets frivillige, som gør et stort arbejde for at videreformidle ASC’s aktiviteter hvad enten det er busture, medlemskaber, fødselsdagshilsner til spillere eller generelt at være med til at skabe en digital fællesskabsfølelse blandt AaB-fans.

Merchandise
I det forgangne år har Merchandiseudvalget haft et stort fokus på at øge salget af merchandise ved forskellige begivenheder, og især under Pokalfinalen i maj 2023 blev der opnået betydelige resultater. Under Pokalfinalen i maj 2023 lykkedes det udvalget at gennemføre en omfattende markedsføringskampagne, der inkluderede en strategisk placeret bod ved busserne før afgang samt en stærk online salgsplatform. Gennem en omhyggelig planlægning og samarbejde med arrangørerne, formåede vi at skabe en atmosfære, hvor fans følte sig draget til at købe vores T-shirt og dermed støtte holdet samt indfri ønsket om at gøre København og Parken rød og hvid. Resultatet af salget var bemærkelsesværdigt og satte nye højder, og oversteg vores forventninger markant. Dette skyldtes både den effektive markedsføring og et stærkt korps af frivillige, som bidrog til salget på dagen. Desuden spillede også det visuelle design til T-shirten en afgørende rolle i salget. Vi havde fokus på at skabe et produkt af høj kvalitet med et attraktivt design, der tydeligt afspejlede holdets identitet og stolthed samt den enkelte fans’ forbindelse til tribunen. Denne strategi bidrog til at øge appel og købelyst blandt fans. Et stort tak skal lyde til alle frivillige omkring merchandiseudvalget samt de ansvarlige i busudvalget og de frivillige rejseledere på dagen.

For at opretholde momentum fra Pokalfinalen var det vigtigt for udvalget at fortsætte med at fokusere på innovation inden for merchandise-design og markedsføringsteknikker, hvorfor en lækker halsedisse blev sat i salg i efteråret 2023. Den er taget rigtig godt imod. Vi lytter fortsat til feedback fra vores medfans og vi analyserer fortsat salgstrends for at tilbyde produkter, der appellerer til målgruppen og fanscenen omkring AaB.

Samlet set har året i Merchandiseudvalget været en succes, især med det flotte salg til Pokalfinalen i maj 2023. Dette giver os et solidt fundament at bygge videre på i vores bestræbelser på at styrke fanscenen og det visuelle billede omkring AaB’s kampe, samt selvfølgelig at øge indtægterne gennem merchandise salg, hvilket kommer alle som har AaB i hjertet til gode.

Slutteligt er det vigtigt for os at anerkende og takke bestyrelsen for vores gode samarbejde. Uden deres indsats og engagement ville vores mål og visioner ikke kunne realiseres på samme måde. Så i Merchandiseudvalget vi vil gerne fremhæve og takke bestyrelsen for deres uvurderlige bidrag til vores fælles succes. Tak!

Lokalafdelingen ASC København
I ASC København har man mærket, at det nu ikke hedder Superligaen længere. Til den positive side. Det forgangne år har budt på besøg i både Helsingør, Næstved og Køge, og man kan vist roligt sige, at fremmødet fra AaB-fans bosiddende på Sjælland har været imponerende – noget der tilsyneladende også har overrasket de førnævnte klubber på kampdagene, hvor ekstreme køer og meldinger om UDSOLGT af pølser før kampstart var et gennemgående tema.

Bestyrelsen i ASC København har et ønske om, at man i samarbejde med andre engagerede AaB-fans i det københavnske kan være med til at bidrage til organisering af busture til AaB’s kampe, hvor de københavnske AaB-fans kan samles og i fælles flok tage afsted sammen. Der vil blive meldt mere ud i den kommende tid. ASC KBH har stadig en aftale om 20% hos Pub&Sport på kampdage, hvor de automatisk reserverer borde når AaB spiller. Der skal lyde en stor tak hertil samt en opfordring til alle AaB-fans i KBH om at møde op på kampdage, så man kan skabe et endnu bedre sammenhold – også når der ikke er kampe på Sjælland. Herfra skal der lyde en stor tak til bestyrelsen i ASC København for deres arbejde, og vi ser frem til at følge udviklingen i det kommende år.

Juniorklubben
I 2023 var ASC Junior-medlemmerne indløbsbørn 3 gange i løbet af året på Aalborg Portland Park, mens juniorklubbens medlemmer også var indløbsbørn til Pokalfinalen i Parken. En stor oplevelse for alle juniormedlemmerne, trods resultatet.

I efterårsferien deltog 30 medlemmer af ASC Junior i en superligatræning, som blev ledet af Oscar Hiljemark og Rasmus Würtz, mens hele superligatruppen deltog i træningen. En fed oplevelse for juniorklubbens medlemmer, hvor der var mange smil og high-fives, mens alle også kom hjem med autografer.

Derudover var der i september også en eksklusiv rundvisning på stadion for juniorklubben med selveste Lars “Kosten” Thomsen.

Vi har valgt at fastholde det gratis medlemskab for ASC Junior igen i 2024.

Podcast Rød Aalborg
2023 var et særdeles succesrigt år for Rød Aalborg. Faktisk podcastens hidtil bedste. I et år hvor AaB klarede sig dårligere og dårligere og blev forandret, stod Rød Aalborg tydeligere frem som et sted hvor AaB-tilhængere kunne samles om kærligheden og bekymringerne omkring klubben. 86.504 gange blev en udsendelse afspillet i 2023. En hidtidig rekord for podcasten. Fordelt på 31 udsendelser, blev det til 2790 afspilninger i gennemsnit. Et rekordhøjt tal for podcasten. Derudover er der blevet skabt en mere stabil medlemsklub end tidligere, som også er med til at sikre en god drift. Der er mellem 130-140 der hver måned støtter op om podcasten. Udover mange udsendelser hvor følelserne omkring AaB var størst, lykkedes det også podcasten at samle mange af trofaste lyttere til to live-arrangementer hos samarbejdspartner Arbejdernes Landsbank i Vingårdsgade. Særligt succesfuldt var live-udgaverne i november 2023, hvor podcasten kunne fejre sin 5-års fødselsdag.

AaB Tifo Kaos
ATK startede året ud med et yderst velbesøgt og tilfredsstillende åbent tifo-værksted, hvor alle kunne komme og være med til at male og designe bannere, flag mm. Igen i år har ATK været med til at sætte deres præg på landets tribuner, både ude og hjemme. Her kan der både nævnes ”Aldrig Gir’ Vi Op-tifoen” der skulle sætte en standard for kampen om overlevelse i Superligaen. Ligeledes blev nedrykningsslutspillet startet op med flag-tifo i Horsens og ligeledes var der i Pokalturneringen også flagkaos i Viborg. Der lå også et kæmpe arbejde forud for den store pokalfinale-tifo, hvor der på hvert sæde på AaB’s langside var lagt en vimpel, som tilsammen udformede en pokal. Dette skabte sammen med det, skæve, men dog yderst pæne rulleflag på stemningstribunen en fantastisk kulisse. I sidste hjemmekamp i Superligaen var der også lagt flag på hele Nord- og Vesttribunen i håb om at give spillerne de sidste 10% – dog uden held.

Trods nedrykningen har det ikke stået stille i 1. division. Her har der både været en hyldest til Munken, der desværre gik bort, samt en stor halstørklæde-tifo på Complea Tribunen.

Til sidst skal der lyde en stor tak for samarbejdet til vores SLO’er Michael Meelsen Nielsen og Daniel Brandt for det tætte samarbejde og den store hjælp, de har givet til gruppen. Dertil skal der også lyde en tak til alle udenfor ATK, som har hjulpet med forberedelse af tifoerne, opsætning og udførsel på kampdagene.

2022

Busudvalget
Der har igen i år været gennemførselsgaranti til busudvalgets udebaneture i Superligaen, hvorfor vi har repræsenteret bredt på alle stadions rundt i landet. Der har i 2022 igen været særdeles stor opbakning på udebane og opbakningen har være fantastisk.
Der er en stærk organisation bag busudvalget, som planlægger og organiserer ture til fordel for alle foreningens medlemmer og andre der ønsker en bustur til diverse stadions. Vi håber, at fortsætte den store tilslutning til udebaneture i det kommende år og vi er allerede startet stærkt ud med en fuld bus i parken og en dobbeltdækker til Odense.
Vi ønsker, at takke det sejeste busudvalg for deres indsats, som sikrer vi kommer trygt ud og hjem fra diverse kampe og kan støtte drengene på banen til bold.

Grundet den nuværende situation AaB befinder sig i, så er det allerede aftalt, at der kommer en kampagne, som sikre gode tilbud og priser i nedrykningsspillet, så vi kan samle så mange som muligt.

ASC København
ASC KBH har stadig en aftale om 20% hos Pub&Sport på kampdage, og fået et rigtig godt samarbejde med dem, hvor de automatisk reserverer borde når AaB spiller. Der skal lyde en stor tak hertil samt en opfordring til alle AaB-fans i KBH, om at møde op på kampdage.

ASC København har et ønske om, at arrangere en bustur, hvor de Københavnske AaB fans kan samles og i fælles flok tage til kamp sammen. Der skal nok komme larm når der er planlagt nærmere. Der er desuden en lille stigning i medlemmer og der skal lyde en stor tak til bestyrelsen i ASC København, herunder et farvel til Thomas, som har valgt at udtræde af bestyrelsen og vil have en mere løs tilknytning, selvom han vil være at finde på Pub&Sport til AaB kampene.

Aktivitetsudvalget
I sommer afholdte vi en lille aktivitet for de frivillige, hvor vi var ude og sejle med MS Kysten til god musik og fik mødt hinanden på kryds og tværs af foreningens frivillige. Ombord fik de frivillige serveret øl og vand og en sandwich, hvor vi efter sejlturen tog mod stadion til hjemmekampen mod FCN og fik en rundvisning af SLO Michael Meelsen af den nye historiske udstilling på nordtribunen, som er et besøg værd hvis ikke du har set den endnu. Der skal lyde et tak til Rasmus Fihl, som arrangerede dagen og der er bred enighed om, at et event i den størrelse bestemt bliver tilbagevendende. 

Den traditionsrige julefrokost var retur i 2022 i nye lokaler på Væddeløbsbanen. Der

var omkring 45 tilmeldte til et brag af en fest, hvor vi blev taget i mod af et veloplagt servicepersonale som

stod klar til, at lange kolde øl over disken og sørge for de tørstige deltagere fik hvad de ønskede. 

Der var mange kendte ansigter blandt deltagerne og et par nye, det var dejligt at kunne mødes under

festlige omstændigheder og glemme det der sker på banen i øjeblikket. Snakken flød og musikken spillede

op til dans, hvor der både blev danset på traditionelvis og alternativvis hvor vi fik også testet bordenes

holdbarhed.

Vi takker festudvalget og håber på, at vi kan gøre det igen næste år, med endnu flere deltagere.


Det har igen i år været muligt at afholde inde stævne, hvilket blev afholdt den 21. januar med tilmelding fra 10, ud af de 10 hold var kun 2 *kendte* hold fra tidligere år, så det var fedt at se så mange nye hold med, og det giver håb om at vi næste år kan blive endnu flere. Vinderen af året turnering blev Eintracht Øb som slog Kroghs hunde i finalen 4-2, tak til alle de frivillige som hjalp på dagen, og en speciel tak til Shaping New Tomorrow og Spar Hue for en masse flotte gevinster.

Sæsonens AaB’er blev traditionen tro overrakt på stadion ved første hjemmekamp til Louka Prip efter en flot sæson med 16 scoringer. Som sædvanlig, så kan I efter generalforsamlingen købe ASC-øl med etikette af Sæsonens AaB’er til 15 kr. pr. stk.

IT-udvalget
Vi præsenterede på generalforsamlingen 2022 ønsket om at få udviklet en ny hjemmeside og samtidig skifte vores system til medlemsadministration. Dette både for at forbedre oplevelsen for vores medlemmer, men også for at gøre arbejdsprocesserne nemmere for vores administrator.

Selvom vi afsatte både økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer til opgaven, så må vi erkende, at især delen omkring medlemssystem krævede større research og arbejdsindsats end vi havde planlagt med, så vi nåede desværre ikke i mål i 2022.

Vi er dog startet 2023 med masser af gåpåmod på denne front, og vi satser på, at vi senest i sommeren 2023 har skiftet til nyt medlemssystem. Den største forandring (og i første omgang udfordring) bliver, at kontingentet fremadrettet bliver trukket direkte på et betalingskort, hvorfor alle medlemmer skal ind og registrere dette i det nye system. Men meget mere om dette, når vi nærmer os skiftet!

Hvad angår en ny hjemmeside, så er vi i øjeblikket ved at vurdere, om CMS-modulet i det nye medlemssystem er tilstrækkeligt, eller om vi skal tilrette/udbygge eller opgradere på denne front.

I hører naturligvis mere om alle de spændende projekter, når vi kommer længere i processen!

Månedens ASC medlem
Månedens ASC medlem er et nyt koncept som vi i bestyrelsen har startet op i januar 2023, det går i alt sin enkelthed ud på at vi gerne vil hylde alle vores fantastiske medlemmer og give lidt tilbage til alle jer som er medlem af ASC.
Vi vil derfor med hjælp fra flere af AaBs sponsorer lave en konkurrence for alle vores medlemmer hver måned de næste 2 år på facebook, hvor man kan vinde en masse fede præmier, som forhåbentlig kan gøre hverdagen lidt sjovere for vores medlemmer, det kan f.eks være gavekort til Shaping New Tommorow, billetter til Fårup sommerland, VIP billetter til AaBs Kampe.
Derudover vil der som standard hver måned være mulighed for at vinde, AaB strømper, ASC Halstørklæde, gavekort til Bogø, Billetter til stadion, Drikke og spise billetter til stadion, en ASC Plakat og Gavekort til Brandt A Design

AaB Tifo Kaos
Endelig kunne vi igen opleve en hel sæson på tribunen efter et par år hvor Coronaen ødelagde det at gå til fodbold for alle os fans.
Igennem hele året har ATK været med til at sætte deres præg med flotte tifoer både ude og hjemme, som f.eks da forårssæsonen startede med en udekamp på en mark i Herning hvor en flot mosaik tifo fyldte hele udebaneafsnittet. Men specielt i mesterskabsslutspillet, var der travlt i ATK hvor der næsten var en tifo til hver kamp, som f.eks, et kæmpe rulleflag på hjemmebane mod Brøndby, hvor vi hyllede tidligere spillere som havde været med til at sikre os medaljer, flag tifo i Silkeborg, stort banner med byvåbnet, vestribunen og AaB logoet i Randers.

I efteråret kunne ATK fejret 20 års jubilæum som aktiv Tifo gruppen og det blev fejret med en masse aktiviteter og fokus på ATK i uge 42, hvor der blandt andet blev delt historier om nogen af de største tifoer igennem de sidste 20 år, åbent flagværksted på kampdagen, der blev produceret en lækker ATK jubilæumstrøje som tidligere medlemmer kunne købe, alt i alt en rigtig god uge med masser af fokus på Danmarks bedste tifo gruppe.

Til sidste skal der også lyde en stor tak for samarbejdet til vores SLO Michael Meelsen Nielsen for det tætte samarbejde og den store hjælpe han har givet til gruppen. Samt en tak til alle udenfor ATK som har hjulpet med forberedelse af tifoerne, opsætning og udførsel på kampdagene.

 

Infoudvalget
Infoudvalget har igen i 2022 haft et højt aktivitetsniveau takket være vores gode frivillige, som har lagt kræfter i udvalget og har styrket og videreført den solide indsats, der er blevet lagt i udviklingen af foreningens sociale medier siden 2018. I 2022 har der været lidt udskiftning i udvalget, hvor gamle kræfter er trådt tilbage og der er blevet plads til nye kræfter med massere af gå-på-mod. Derudover har vi stadig Daniel Brandt tilkoblet som fotograf, der er på sidelinjen til mange kampe for at tage billeder af spillere, stemning og tifoer til ASC’s medier.
Det høje aktivitetsniveau har ligeledes styrket samarbejdet med AaB, idet de synes, at vores arbejde her er rigtig godt og er medvirkende til, at skabe en øget interesse omkring klubben. En afledt effekt heraf er, at vi fortsat har et tæt samarbejde hvad angår sparring og ideudveksling. En stor cadeau skal lyde til AaB’s SLO, herfra.

I bestyrelsen vil vi gerne takke infoudvalgets frivillige, som gør et stort arbejde for at videreformidle ASC’s aktiviteter hvad enten det er busture, medlemskaber, fødselsdagshilsner til spillere eller generelt at være med til at skabe en digital fællesskabsfølelse blandt AaB-fans.


Merchandise
I merchandiseafdelingen har vi i 2022 fået tilføjet nye t-shirts i to forskellige varianter. Et med budskabet, som hang i AaBs omklædningsrum i sæsonen 21/22, samt en nostalgi tee med anno 1990 i nakken og AaB Support Club logo på brystet. Ligeledes har vi fået skubbet en masse halstørklæder over desken, hvilket den almene AaB-fan stadig nyder godt af og lever med succes.

Målet for 2022 har således ikke været at få udviklet en masse nyt, men mere at give kærlighed og omsorg til de eksisterende produkter. 

FANBOD’en i fanzonen foran Aalborg Stadion og samarbejdet omkring denne er glimrende. Boden er et initiativ af folk bag Vesttribunen, RØD og ASC med formålet om at skabe mere synlighed omkring fankulturen i Aalborg. Boden er nu veltableret og at finde til hver hjemmekamp i hjørnet mellem Nord- og Vesttribunen. Initiativet er en bragende succes og vil fortsætte.

Et kæmpe skulderklap til alle de involverede i merchandiseudvalget. Vi ved, at der arbejdes på yderligere nyt og spændende merchandise i 2023, så det synes vi, at vi alle bør glæde os til. Et sidste opråb skal ligeledes lyde, at folk med interesse eller lyst altid er velkommen til at kontakte os. Vi kan sagtens bruge flere hænder og er åbne for alle tanker og ideer. Vi er dog ikke interesserede i at sælge Zipo-lightere med ASC-logo 😉

Forza de Røde!

2021

ASC

Endnu et udfordrende år for fodbolden er gået. Vi har igen været ramt af en del restriktioner, som har begrænset vores aktivitetsniveau, men alligevel har vi set positive tendenser på fanscenen og i ASC. 

Vi har i ASC i omegnen af 1550 medlemmer i alt, fordelt på ca. 1250 betalende medlemmer og 300 juniorer.  

 

ASC København
ASC KBH 2021 har haft et stille og roligt år, hvor der ingen kampe på var på Sjælland i foråret, men i efteråret bød det på hele 4 kampe, hvorfra der dog kun var adgang for tilskuere til 3 af dem.
I Farum fik ASC KBH uddelt årets Cigarmand til henholdsvis Kasper Kusk for 19/20 og Jakob Ahlmann for 20/21 og ønske dem tillykke.
ASC KBH havde i 2020 fået en aftale om 20% hos Pub&Sport, og fået et rigtig godt samarbejde med dem, hvor de automatisk reserverer borde når AaB spiller. Der skal lyde en stor tak hertil samt en opfordring til alle AaB-fans i KBH, om at møde op på kampdage.
Ambitionen for det kommende år bliver at sende en bus til enten Odense eller Aarhus og evt. lave et jubilæumsarrangement.
Bestyrelsen havde inviteret til generalforsamling 2. februar og her fortsatte alt som det plejer og bestyrelsen er intakt fra sidste år.

 

Aktivitetsudvalget
Endnu et år, hvor muligheden for sociale arrangementer har været præget af Corona. Men i anledningen af ASCs 30 års jubilæum blev der holdt en reception og et brag af en fest.
Receptionen foregik i AaB Pubben på stadion og var velbesøgt af foreningens medlemmer, Thomas Bælum, Jens Jessen, foreningens stiftere og medlemmer fra den samlede fanscene. Receptionen var en rigtig god mulighed for at reflektere over den foreningens udvikling og udviklingen igennem tiden.
Festen foregik i lokalerne ved samarbejdspartner Nibe Bryghus, hvor bestyrelsen havde inviteret til fest i de smukke lokaler. Her blev der drukket af de lokale øl og festen igennem indtil vi blev hentet af bussen.

Der var lagt op til endnu en af de traditionsrige indendørsstævner, men dette måtte vi desværre aflyse med kort varsel grundet manglende tilmeldinger og Corona. Der var ellers lagt op til kampen om, at deltage i Fair Fans Cup i Hobro – her har vi tilbudt de tilmeldte, at deltage i stævnet. Der er ligeledes evalueret og dermed planlægges der i bedre tid i det kommende år og der reklameres endnu mere med det i håbet om, at få endnu flere deltagere.

Sæsonens AaB’er blev traditionen tro overrakt på stadion ved første hjemmekamp til Jacob Rinne efter endnu en flot sæson i målet. Som sædvanlig, så kan I efter generalforsamlingen købe ASC-øl med etikette af Sæsonens AaB’er til 15 kr. pr. stk.

Derudover har der ikke været mange aktiviteter der kunne sættes i gang, men vi ser frem imod et nyt år, hvor der er mulighed for udvalget og planlægge efter ønske.

 

Busudvalget
Der har igen i år været gennemførselsgaranti til busudvalgets udebaneture i Superligaen, hvorfor vi har været repræsenteret bredt på alle stadions rundt i landet. Der har i 2021 været særdeles stor opbakning på udebane og der har været stor interesse for ASCs ture.
Der har været en stærk organisation bag busudvalget, som planlægger og organiserer disse ture til fordel for alle foreningens medlemmer og andre der ønsker en bustur til diverse stadions. Vi håber den store tilslutning til udebaneture fortsætter i det kommende år, og vi er allerede startet stærkt ud med to fyldte busser til Herning. Denne tur var samtidig den årlige frivilligtur for foreningens frivillige, hvor bestyrelsen påtager sig rejselederopgaven.

Vi takker vores Busudvalg for deres store arbejde i foreningen og for, at vi altid kan komme af sted på udebane!

Bladudvalget
Året blev indledt med et interview med AaB’s Sportsdirektør Inge André Olsen, der fortalte om hans syn på AaB og fremtiden. Desuden blev historien om AaB’s 100 års jubilæums kassettebånd med 13 AaB sange fortalt.

I årets andet blad kunne man læse et spændende interview med Mathias Ross, samt få et indblik i Lars Hvilsteds halstørklædesamling, som udsmykker Østtribunen til samtlige hjemmekampe.

I det tredje blad kunne man læse et personligt interview med Tim Prica, mens ATK også fortalte om en ”fænomenal start på sæsonen… Fra tribunen”. Desuden blev historien om opstarten af Kulturhus RØD Aalborg også skildret, mens et Old School indlæg med Augu fra 2009 blev gengivet.

I årets sidste blad kunne man læse et interview med Pedro Ferreira, hvori vi kunne læse om Pedros første år i Aalborg. Derudover kunne vi læse om ASC Juniors træning på Hornevej, mens ASC’s 30-Års Jubilæums reception på stadion med efterfølgende fest også blev gengivet.

Juniorklubben
Efter et år uden aktiviteter for ASC’s Juniormedlemmer grundet Corona, kunne vi endelig i 2021 igen begynde at lave aktiviteter for vores yngste medlemmer.

I efterårsferien deltog 20 medlemmer af ASC Junior i en superligatræning, som blev anført af Oscar Hiljemark og Rasmus Würtz, mens hele superligatruppen var deltagende i alle træningssessionerne. En fed oplevelse for juniorklubbens medlemmer, hvor der var mange smil og high-fives, mens alle også kom hjem med autografer.

Den 25. oktober til hjemmekampen imod Viborg FF, var det Juniorklubbens medlemmer som agerede indløbsbørn, hvilket var en stor oplevelse for alle medvirkende.

Vi har valgt at fastholde det gratis medlemskab for ASC Junior igen i 2022.


Rød Aalborg podcast
I løbet af 2021 fik podcasten Rød Aalborg med Lasse Yde Hegnet i værtsrollen igen produceret en masse indhold omkring AaB. Med hele 31 afsnit i løbet af 2021 og et gennemsnitligt antal afspilninger på 1.925 stk., og i alt 59.678 afspilninger i 2021 må podcasten betragtes som værende en succes.

Her har vi blandt andet lyttet til en nostalgisk tilbageblik til perioden 1965-71, hvor Karsten Simensen, Finn Jønsson, Ove Flint Bjerg og Henning Munk Jensen fortalte om AaB’s udvikling under ledelse af finnen Karlo Niilonen. Ud af arbejderbyens beton vokser en generation op med sport i blodet. Mens fædrene arbejder på Eternitten, Spritten, Værftet, Portland eller en af de andre fabrikker, vokser sønnerne op til at blive fodboldspillere på AaBs anlæg på Ny Kærvej.

Derudover har der været en række interviews med spillere, trænere og stab omkring AaB – blandt andet Tom van Weert, Louka Prip, Jacon Rinne, Marti Cifuentes, Martin Langagergaard, Thomas Bælum og Torben Fristrup.

Derudover blev det også til et spændende nostalgisk tilbageblik til slut 90erne og start 00erne med Jimmy Nielsen. I denne udsendelse fortæller Jimmy om sine oplevelser i AaB.

Dette har alt sammen været rammet ind via Lasse og et debatlystent deltagerpanel, der i 14 afsnit har debatteret alt fra transfers til AaB præstationer på banen og udviklingen på tribunen. Der skal lyde en stor tak til alle der har deltaget i Rød Aalborg.

Vi ser frem til en masse nye spændende afsnit løbet af 2022.

 

Infoudvalget
Infoudvalget har igen i 2021 haft et højt aktivitetsniveau takket være vores gode frivillige, som har lagt kræfter i udvalget og har styrket og videreført den solide indsats, der er blevet lagt i udviklingen af foreningens sociale medier siden 2018. Blandt andet har vi stadig Daniel Brandt tilkoblet som fotograf, der er på sidelinjen til mange kampe for at tage billeder af spillere, stemning og tifoer til ASC’s medier.
Det høje aktivitetsniveau har ligeledes styrket samarbejdet med AaB, idet de synes, at vores arbejde her er rigtig godt og er medvirkende til, at skabe en øget interesse omkring klubben. En afledt effekt heraf er, at vi fortsat har et tæt samarbejde hvad angår sparring og ideudveksling. En stor cadeau skal lyde til AaB’s SLO, herfra.

I bestyrelsen vil vi gerne takke infoudvalgets frivillige, som gør et stort arbejde for at videreformidle ASC’s aktiviteter hvad enten det er busture, medlemskaber, fødselsdagshilsner til spillere eller generelt at være med til at skabe en digital fællesskabsfølelse blandt AaB-fans. Vi kan altid bruge lidt ekstra hænder i udvalget, så hvis nogen har interesse for sociale medier, så tag fat i Lise.



Merchandise
I merchandiseafdelingen har vi i 2021 fået tilføjet en ny t-shirt i tre forskellige farver: sort, rød og hvid til porteføljen. Denne viste sig at være en succes og vi bestilte hurtig et oplag nr. 2 af disse. Merchandiseporteføljen består således nu af 27 forskellige produkter herunder solbriller, plakater, halstørklæder, klistermærker samt t-shirts & en hoodie. Målet for 2021 har således ikke været at få udviklet en masse nyt, men mere at give kærlighed og omsorg til de eksisterende produkter. 


I efteråret 2021 åbnede FANBOD’en i fanzonen foran Aalborg Stadion. Boden er et initiativ af folk bag Vesttribunen, RØD og ASC med formålet om at skabe mere synlighed omkring fankulturen i Aalborg. I boden varetages fysisk salg af merchandise. Deslige kan varer købt på webshoppen afhentes i boden på kampdage. Dette initiativ har været en bragende succes og vil fortsætte i 2022.
Et kæmpe skulderklap til alle de involverede i merchandiseudvalget. Vi ved, at der arbejdes på yderligere nyt og spændende merchandise i 2022, så det synes vi at vi alle bør glæde os til. Et sidste opråb skal ligeledes lyde, at folk med interesse eller lyst altid er velkommen til at kontakte os. Vi kan sagtens bruge flere hænder og er åbne for alle tanker og ideer.

Vi vil helt ekstraordinært gøre opmærksom på, at vi her til aften på Generalforsamlingen kører et knaldtilbud på vores plakater inden vi også sætter dem 50 % ned på webshoppen – så I har chancen for at gøre et godt tilbud først.
Plakaterne taget af vores husfotograf Daniel koster således 150 kroner nu. Derudover kan man få en lille dialægt plakat til 125 kroner samt en stor til 175 kroner. Vi håber I vil hjælpe os med at få ryddet lidt ud på lageret, så vi kan få bestilt nogle nye fede ting hjem 

 

AaB Tifo Kaos

AaB Tifo Kaos ATK har igen i 2021 bidraget til festlige rammer omkring AaB’s kampe, såvel hjemme som ude. I foråret 2021, var det dog begrænset hvad der kunne præsteres på tribunerne da coronaen stadig satte en stopper for mange tilskuere på de danske stadions.
I efterårssæsonen var ATK tilbage til vanlig standard med en flot flagtifo hvor der var delt flag ud på alle 4 tribuner til første kamp i sænsonen mod Aarhus Gymnastik Forening. Og igennem hele efteråret fortsatte ATK med at sætte deres præg med flotte tifoer både ude og hjemme, som f.eks mosaiktifoen ude mod Viborg, flagkaos i Århus med et stort banner ud fra øvre med teksten ” Det røde-hvide kaos er bag jer” Rulleflaget med Cimbrertyren der så rødt i herning/ikast. Og ikke mindst den flotte hejseværks tifo til at slutte sæsonen af på hjemme mod KB.

2021 har også været et godt år på frivillige siden i ATK, en del nye og unge kræfter er kommet til og har virkelig fået sat sit præg på gruppen, det er fantastisk at se deres gå-på-mod og hvordan de har formået at sætte lidt liv i de gamle hoveder som efterhånden har været med i mange år.
I August 2021, havde ATK en indsamlingsuge, hvor der blandt andet kunne købes gamle AaB trøjer på auktion, og her slog ATK alle rekorder med en indsamling på 54.455. en kæmpe tak til alle som bidrag til det fortsatte Tifo arbejde.

Til sidste skal der også lyde en stor tak for samarbejdet til den afgående SLO Simon for det tætte samarbejde og den store hjælpe han har givet til gruppen. Samt en tak til alle udenfor ATK som har hjulpet med forberedelse af tifoerne, opsætning og udførsel på kampdagene.

 

Tak

Først og fremmest en stor tak til alle ASC-medlemmer for at støtte op om foreningen. Dernæst tak til alle de frivillige i ASC. Foruden jer var det ikke muligt at bibeholde, og udvikle, vores aktiviteter.
Slutteligt en tak til mine bestyrelseskolleger for jeres indsats i det forgangne år, samt en tak til afgående administrator Michael Meelsen Nielsen og afgående SLO, Simon Vangsgaard Jensen. Vi glæder os til fortsat at samarbejde med jer i jeres nye arbejdsroller.

2020

ASC

Beretningen starter som oftest med, at (indsæt år) var endnu et spændende år for AaB Support Club. Spændende var 2020 måske ikke ligefrem, men det bragte da i hvert fald udfordringer!

For at starte med en positiv vinkel, så gik vi ud af 2019 med 1.263 betalende medlemmer, mens vi pr. 31/12-2020 havde 1.285 medlemmer og dermed en mindre tilgang. Glædeligt er også, at antallet af medlemmer i ASC Junior er steget fra 205 til 245 i samme periode. 

Der er i budgettet for 2021 regnet med et medlemstal på 1.280 betalende medlemmer, men vi håber naturligvis på at øge dette antal. Nu vi er ved medlemstallene, så vil Bestyrelsen gerne rette en stor tak til alle medlemmer af AaB Support Club, både voksne og juniorer, for at I har bibeholdt jeres medlemskab trods en sæson, hvor vi ikke har kunne arrangere ret mange aktiviteter. Et stabilt medlemstal er selve fundamentet for, at vi kan have en velfungere officiel fanklub i Aalborg, og vi er i Bestyrelsen taknemmelige for den opbakning, som vi har fået.

Medlemsadministrationen i ASC fik i 2020 nyt ansigt udadtil, da Michael Meelsen Nielsen i februar tiltrådte som foreningens administrator. Michael har allerede i sit første år i jobbet haft arbejdsopgaver i flere afgrene af foreningen, og har fundet sig godt til rette.  

Vi bruger ikke meget tid på at tale om den sportslige del af 2020, som kunne have været så god, hvis den kamp, som vi øvrigt ikke taler om, var blevet vundet. I stedet blev det til en, desværre, karakteristisk mellemsæson, som dog indimellem bød på godt spil og fine sejre. Det bliver i hvert fald aldrig kedeligt at vinde over AGF og Brøndby.

Vores største ønske lige nu er naturligvis, at vi snart kan begynde at komme på stadion igen, hvad enten det hedder hjemme- eller udebane. Lad os alle sammen krydse for, at det snart kan lykkes!

 

ASC København

ASC Københavns 2020 har været præget af Covid-19. Dog var der (på trods) en fantastisk pokalfest med mellem 150 og 200 på Pub & Sport den 1. juli. Der er desuden indgået en aftale om samarbejde med Pub & Sport, hvor ASC KBH får 20 % rabat, ligesom der automatisk reserveres borde, når AaB spiller. ASC KBH takker Pub & Sport for det gode samarbejde og opfordrer alle AaB-fans i og omkring København til at møde op på kampdage.

 

Aktivitetsudvalget

I aktivitetsudvalget startede vi 2020 med af afholde Fair Fans Cup. Stævnet gik rigtigt godt, hvor 14 hold fra AGF, FCN, OB, Vejle, FCM, Hobro, Horsens, Silkeborg og AaB deltog. Det var en rigtigt god dag med en masse sammenhold og hyggelige timer på tværs af rivaliserende klubber. ASCs ene hold, ”De Røde Hunde”, spillede sig frem til finalen, men måtte desværre se sig slået af Silkeborg – godt kæmpet! ASCs to andre hold, ”Team Tab og Vind med Samme Sind” samt ATK, blev henholdsvis nr. 5 og 6. Stor ros til de frivillige, som stod bag et velafviklet stævne.

Corona har sat en stopper for mange sociale arrangementer, og det gælder ligeledes i ASC. Det har i år ikke været muligt at afholde den årlige julefrokost ligesom vi havde set frem til at skulle fejre foreningens 30-års jubilæum d. 22. august. Vi har i bestyrelsen drøftet flere muligheder for afholdelsen af jubilæet, men er kommet frem til, at vi ikke vil afholde noget før vi kan få det arrangement, foreningen fortjener. Forhåbentlig kan vi holde det her i 2021 – Vi skal nok holde foreningens frivillige og medlemmer informeret om dette.

 

Sæsonens AaB’er 19/20 kunne grundet corona ikke overrækkes på stadion i år. I stedet drog Inge på Hornevej og kunne overrække prisen til en glad og overrasket Patrick Kristensen, der i sommer indstillede karrieren. 

 

Det har ikke være meget, at vi har kunne samles i 2020, og derfor besluttede Bestyrelsen at give en lille julegave til alle foreningens frivillige som tak for godt udført arbejde i årets løb, og for at holde humøret lidt oppe.

 

Sidst men ikke mindst har vi i sommer bygget en bar i vores lokaler i Herluf Trolles Gade. Vi håber snart at kunne indvie baren ordentligt med deltagelse af frivillige og medlemmer. Vi bringer en særlig tak til Rune og Markus for planlægning og udførelse af arbejdet med baren!

 

Bladudvalget

Vores medlemsblad Supporteren udkom i 2020 blot tre gange grundet coronaens nedlukning af dansk fodbold, men har på trods af dette haft en række spændende interviews med spillere og beretninger omkring klubben.

Året blev startet med et spillerinterview med Tom van Weert, mens vi ligeledes i bladet omtalte Vesttribunens 25-års fødselsdag, der blev fejret med en stor tifo.

I årets andet blad kunne man læse et spændende interview med Rasmus Thelander samt få et indblik i arbejdet med podcasten Rød Aalborg, der kunne fejre 2-års fødselsdag i efteråret. Derudover var der et uforglemmeligt tilbageblik på AaB’s første DM-Guld i 1995.

I årets sidste blad kunne man læse et personligt afskedsinterview med klubikonet Patrick Kristensen, hvori vi kunne læse om Patricks rejse fra Storvorde til 369 kampe for AaB’s superligahold.

Modtager du ikke Supporteren, så kan vi kun opfordre til, at du retter henvendelse til Michael på kontoret, så du kan få glæde af vores fantastiske medlemsblad.

Busudvalget

I Busudvalget fortsatte vi i 2020 med at tilbyde gennemførselsgaranti til alle udebanekampe i Superligaen, hvilket betyder at ASC har været repræsenteret til alle mulige kampe i årets løb før Covid-19 satte ind.

Vi startede tungt året ud med en konge tur til Silkeborg. To fyldte busser, tombola og kæmpe fest. Fed oplevelse, højt humør og 3 point med hjem til Aalborg efter en sikker 0-2 sejr. Men …

2020 har desværre været et mærkeligt år for busudvalget i ASC, hvor COVID19 har lukket ned for tribunerne og dermed også udebaneturene. Der har været en enkelt sjællandstur, som har ligget uhensigtsmæssigt, men vi sendte alligevel en bus til Parken i foråret. Til de pokalkampe vi har haft på Sjælland, har det ikke været muligt at sende busser. Heldigvis har vi i ASC, frivillige, der ofrer sig i den slags situationer, og arrangerer ture i minibusser med egen chauffør.

Der skal herfra lyde en stor tak for indsatsen, der er ydet gennem året. Uden jeres viden og vilje ville det ikke være muligt altid at repræsentere de rød-hvide farver på udebane. Vi glæder os til efteråret 2021, hvor vi forhåbentlig kan komme afsted på udebaneture igen!

 

Infoudvalget

Infoudvalget har igen i 2020 haft et højt aktivitetsniveau. Der er kommet nye frivillige kræfter til i udvalget, hvilket har styrket indsatsen og videreført det solide arbejde, der er blevet lagt i udviklingen af foreningens sociale medier i 2018 og 2019.

Infoudvalget har afholdt flere konkurrencer, og i december lavede udvalget en flot julekalender på Instagram, som er værd at tage et kig på igen, hvis nogle kunne have lyst til lidt sjove spillervinkler.

Det høje aktivitetsniveau har ligeledes styrket samarbejdet med AaB, idet de synes, at vores arbejde her er rigtig godt og er medvirkende til, at skabe en øget interesse omkring klubben. En afledt effekt heraf er, at vi fortsat har et tæt samarbejde hvad angår sparring og ideudveksling. En stor cadeau skal lyde til AaB’s SLO, herfra.

Derudover har vi i 2020 fået Daniel Brandt tilkoblet som fotograf, og han har været på sidelinjen til en del kampe for at tage billeder af spillere, stemning og tifoer til ASC’s medier. I bestyrelsen vil vi gerne takke infoudvalgets frivillige, som gør et stort arbejde for at videreformidle ASC’s aktiviteter hvad enten det er busture, medlemskaber, fødselsdagshilsner til spillere eller generelt at være med til at skabe en digital fællesskabsfølelse blandt AaB-fans.

I merchandiseafdelingen har vi i 2020 fået tilføjet et rødt og hvidt halstørklæde til porteføljen. Til pokalfinalen blev der produceret t-shirts, hvilket var en stor succes.

Derudover blev der i forbindelse med ASC’s 30-års fødselsdag udviklet en flot jubilæumskollektion. Denne er stadig til salg på hjemmesiden, hvis nogle ønsker at få fingrene i en fed hoodie eller t-shirt. Sidst men ikke mindst er det nye skud på stammen nogle fede plakater, som vi har lavet i samarbejde med Brandt A Design. Disse kan også købes på hjemmesiden, og så får vi snart lavet en plakat i samarbejde med Dialægt med klassiske AaB-fan-citater på.

Et kæmpe skulderklap til alle de involverede i merchandiseudvalget. Vi ved, at der arbejdes på yderligere nyt og spændende merchandise i 2021, så det synes vi at vi alle bør glæde os til.

 

ASC Junior

ASC Junior blev lanceret i 2019, og vi havde i ASC set frem til at udbygge vores arbejde med juniorklubben i 2020. Sæsonen startede derfor med at medlemmer ved lodtrækning var blevet udtaget til at danne flagallé ved indløb til hjemmekampen imod Lyngby den 8. marts 2020. Dette blev desværre aflyst pga. Covid-19. 

Juniorklubben har ikke glemt børnene, og håber at kunne invitere de samme børn med til en ny flagallé, når stadion åbnes for tilskuere igen.

I efterårsferien lancerede ASC Junior konkurrenceaktiviteter for ASC Junior-medlemmerne via Facebook, hvor der blev lavet fine AaB tegninger, dystet i at lave de flotteste AaB driblinger og at tippe en 13’er.

Vi har valgt at forlænge det gratis medlemskab for ASC Junior igen i 2021, da tilkendegivelsen i form af Hele Nordjyllands Håndsrækning fortsat ikke er brugt grundet nedlukningen.

Pr. 31/12-2020 havde ASC Junior et medlemstal på 245 medlemmer, og der er skabt et godt fundament for fremtidig udvikling.

 

Rød Aalborg Podcast

I løbet af 2020 fik podcasten Rød Aalborg, med Lasse Yde Hegnet i værtsrollen, for alvor sat sig selv på landkortet i fanmiljøet omkring AaB. Med i alt 29 afsnit i løbet af 2020 og et gennemsnitligt antal afspilninger på 2.024 stk., og i alt 58.706 afspilninger i 2020 må podcasten betragtes som værende en succes.

Her har vi blandt andet lyttet til en nostalgisk 25-års jubilæumsudsendelse omkring mesterskabet i 1995, samt fået et indblik i personlighederne omkring AaB via interviews med legender som Patrick Kristensen, Thomas Augustinussen, samt nye ansigter som Tim Prica, Inge André Olsen og Søren Krogh, samt en snak med forhenværende cheftræner Jacob Friis. Derudover har der været en række corona-special udsendelser, mens vi også har fået indblik i at være AaB’er i København.

Dette har alt sammen været rammet ind via Lasse og et debatlystent deltagerpanel, som i 2020 er vokset til at bestå af 12 paneldeltagere, der på hver sin måde bidrog til debatten omkring spillet på banen og fanscenens udvikling. Der skal lyde en stor tak til alle der har deltaget i Rød Aalborg.

Vi ser frem til en masse nye spændende afsnit løbet af 2021.

 

AaB Tifo Kaos

2020 startede ud med, at Vesttribunen havde 25-års jubilæum og det blev fejret med en fantastisk hejseværkstifo, hvor fanscenen var gået sammen om, at hylde de aktive grupper gennem de seneste 25 år. Det var den første hejseværkstifo, efter hejseværket blev skænket af Spar Nord Fonden og har været et stort ønske i rigtig mange år. Tifoen var fyldt med stickers og bannere fra alle grupperinger, som har været en aktiv del af Vesttribunen i de seneste mange år og derudover spillere fra de forskellige år. Et fantastisk samarbejde af den samlede fanscene, som kulminerede i en fantastisk kulisse på et fyldt Aalborg stadion og hvor vi fik en sejr på 3-2 over Brøndby.

Herefter blev Danmark ramt af en verdensomspændende pandemi, som lukkede alle aktiviteter ned og dermed også muligheden for, at støtte AaB på hjemmebane og udebane. Men det skulle ikke afholde ATK fra at vise støtten og under nedlukningen har der været flere bannere ude på stadion, herunder en hilsen til Jacob Friis og hans familie, da nyhederne om hans datter ramte os. Derudover har ”Flere fans på stadion” og ”Kæmp til den dag vi står her igen” også prydet Vesttribunen i 2020. ATK fik lavet et banner til Patrick Kristensen for at sige tak for alt, da han spillede sin sidste kamp på hjemmebane.

AaB fik spillet sig i pokalfinalen og denne skulle afvikles d. 1. juli, hvor et større antal fans havde fået adgang til stadion i Esbjerg. Dagen inden var ATK rejst til Esbjerg, hvor de kunne gå i gang med opsætningen af årets pokaltifo. Tribunen skulle stå i røde og hvide farver, hvor alle havde fået flag. Da spillerne løb på banen og alle de medrejsende AaB fans flagede, var tribunen farvet i rødt og hvidt. Så på trods af, at der var langt færre på stadion end vi kunne have ønsket, så kan en tribune tage sig helt fantastisk ud og være en værdig scene for en pokalfinale.

2019

1. ASC
2019 har været endnu et spændende år for AaB Support Club.

Da vi stod her for et år siden, havde vi en forventning om at kunne øge medlemstallet fra 1.204 medlemmer til 1.300 stk. Vi må desværre erkende at vi kun er nået lidt over halvvejs, i og med medlemstallet per 31/12-2019 var 1.263 stk. Vi er dog også bevidste om, at de tiltag vi løbende igangsætter, ofte kan være nogle hvoraf effekten først kan ses efter noget tid, så vi fortsætter ufortrødent, og regner i Budget 2020 ligeledes med 1.300 medlemmer. Det er for os ubegribeligt at nogle skulle have interesse i at følge AaB, uden samtidig at være medlem af dets officielle fanklub, så vi er overbeviste om at hvis alle foreningens frivillige fortsætter det hårde arbejde, så skal vi nok lykkes med det.

I forlængelse af dét, så sommer introducerede vi i sommer muligheden for at ikke-medlemmer kan deltage i vores arrangementer, mod en given merpris. I håbet om at flere kan få øjnene op for foreningen og dets aktiviteter håber vi at det på længere sigt kan bidrage til faste medlemskaber, med de fordele det giver.

Det skal i øvrigt bemærkes at alle de oplyste tal er betalende medlemmer, og altså eksklusive medlemmerne af vores forholdsvis nystartede juniorklub, hvor vi har i omegnen af 205 stk.
Præcis lige som sidste år; Som en klog herre engang sagde, så afhænger interessen for vores forening sammen med præstationerne af dem i shorts, og vi kan således også konstatere at det ikke hver weekend har været decideret opløftende.

I forhold til det sportslige, så indledte vi året på en 5. plads, og havde seks kampe til at cementere vores plads i det forjættede top-6 slutspil. Desværre var der flere spillere der fortsat var på juleferie da sæsonen gik i gang igen i februar, og efter et lederlag hjemme på 0-3 mod Randers, og 2-1 nederlag i Herning, begyndte det at se svært ud. Med én sejr i løbet af årets første fem kampe skulle det afgøres i grundspillets sidste runde, og med en 3-1 sejr over Århus, gjorde vi vores til at komme med i den sjove ende. Desværre var der en Vejle-keeper nede i Esbjerg der ville det anderledes, og vi kom desværre i en meget lidt spændende pulje med Randers, Vendsyssel og Hobro. De seks kampe endte med én sejr, hvilket betød at vi skulle ud i en dyst mod Århus i kampen om en plads i Europa. Desværre trak de sig sejrrigt ud af de to kampe, og der var derfor dømt tidlig sommerferie midt i maj måned.

Den her sæson kan vi vist roligt kalde en pose blandede bolsjer, i og med den har budt på både op- og nedture. Store sejre over Esbjerg hjemme og Horsens ude og hjemme har været nogle af højdepunkterne, ligesom det også var dejligt at se Kasper Kusk score sejrsmålet mod FCK på hjemmebane. Omvendt er der ikke meget sjov i at få et 3-0 nederlag fra hverken AGF eller Randers.

Midt i sæsonen blev det besluttet at Allan Gaarde ikke længere skulle agere sportsdirektør i AaB, og vi glæder os naturligvis til at se hvilke effekter dét nye setup får – både sportsligt, men også i forhold til det gode og mangeårige samarbejde mellem AaB og ASC.

Vi glæder os til at se hvad resten af sæsonen byder på, og krydser naturligvis fingre for at vi kan få lov til at tage til endnu en pokalfinale. Skulle det, endelig, lykkes at gå hele vejen, ser vi naturligvis frem til at en stor gruppe frivillige står klar til at arrangere en tur til Pokalfinalen, uanset hvor i landet den skal spilles.

2. ASC KBH
Året startede for alvor i marts med en spændende 3-3 kamp i Brøndby, og efterfølgende stod den på pokalkamp i Næstved, som vi vandt 1-3. Få uger efter gik turen igen til Brøndby, hvor vi desværre tabte 1-0 til i semifinalen, men der var en fantastisk opbakning fra både nær og fjern, med et næsten fyldt udebaneafsnit.

I år var også året, hvor uddeling af Årets Cigarmand fik debut. Årets Cigarmand blev Jacob Rinne, og titlen blev overrakt på den varmeste dag nogensinde i Farum, som ellers er kendt for at have Superligaens koldeste stadion. FCN havde sørget for Rød AalBorg og diverse konkurrencer. På turen derop havde ASC KBH sørget for en omgang eller to.

I forbindelse med Pokalturneringen i den her sæson nåede vi at besøge Køge to gange inden for fire uger. Den første kamp blev aflyst, da AaB’s materialebil var strandet uden for Nyborg pga. af en ulykke på Storebæltsbroen. Men vi søgte ly på et lokalt værtshus, hvor vi hyggede med nogle af Køges fans, indtil det blev officielt at kampen var aflyst. Så fire uger senere tog vi igen turen sydpå, hvor vi i ly af to markedsparasoller kunne overvære en 3-0 sejr. ASC KBH er gået 5 medlemmer frem i forhold til sidste år.

3. Aktivitetsudvalget

I aktivitetsudvalget startede vi 2019 med at sende AaB Tifo Kaos afsted til Helsingør for at deltage i Fair Fans Cup 2019, Inde DM for fanklubber. Det blev desværre ikke til nogle medaljer eller pokaler, men de udmærkede sig efter sigende på flere parametre.

I november 2019 blev vores eget indestævne afviklet. Efter et års fravær fra De Røde Hunde kunne de med en imponerende målscore på 48-9 og med maksimumpoint i turneringen sikre sig sejren. Det var dermed et forrygende comeback til turneringen af De Røde Hunde, der viste solid boldbesiddelse og stor effektivitet, krydret med en række fremragende scoringer. Således måtte sidste års vinder, AaB Tifo Kaos se sig slået. De spillede sig dog sammen med De Røde Hunde og tredjepladsen Team Tab og Vind med Samme Sind alle sig videre til 3F Fair Fans Cup 2020, som blev afholdt d. 1. februar i 2020 – et stævne som ASC stod for afholdelsen af.

Stævnet gik rigtig godt hvor 14 hold fra AGF, FCN, OB, Vejle, FCM, Hobro, Horsens, Silkeborg og AaB deltog. Det var en rigtig god dag med en masse sammenhold og hyggelige timer på tværs af rivaliserende fanklubber. ASC’s hold ”De Røde Hunde” spillede sig frem til finalen, men måtte desværre se sig slået af Silkeborg. Godt kæmpet. ASC’s to andre hold ”Team Tab og Vind med Samme Sind” endte på en 5. plads mens ATK blev nr. 6. Stor ros til de frivillige skal lyde herfra for et godt afholdt stævne.

Sæsonens AaB’er 18/19 blev overrakt ved hjemmekampen d. 21. juli mod Sønderjyske. Med hele 40 % af stemmerne var det Lucas Andersen der løb med æren, der efter at være kommet tilbage til klubben i sommeren 2018 igen har brilleret for vores hold. Som sædvanlig, så kan I efter generalforsamlingen købe ASC-øl med etikette af Sæsonens AaB’er til 15 kr. pr. stk.

I august blev et nyt tiltag lanceret i aktivitetsudvalget. Til generalforsamlingen sidste år blev vi opfordret til at ASC skulle være mere synlige på Aalborg Portland Park. Det resulterede i, at en stand blev lanceret mellem Spar Nord og Complea tribunen. Standen er til hver hjemmekamp bemandet af frivillige fra ASC, og man kan herfra indmeldes i ASC, købe ASC’s ”Super AaB” halstørklæde og få en snak om foreningens aktiviteter. Standen har fået en rigtig god og positiv modtagelse, hvilket vi gerne vil takke både fans for og ikke mindst de frivillige som har taget en tørn for at hjælpe til med denne aktivitet.

Til hjemmekampen mod Randers d. 29. september 2019 løftede bestyrelsen sløret for tre nye æresmedlemmer af AaB Support Club. Kasper Risgård, Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz blev alle en del af den eksklusive klub som nu tæller 11 medlemmer. Overrækkelsen skulle ses som en tak for deres store loyalitet i AaB, hvor de alle har involveret sig personligt i klubben på en måde som sjældent er set. De tre ny kårede æresmedlemmer var meget stolte af deres nye titel og har sendt en hilsen til alle fans i 2019’s sidste udgave af Supporteren.

I 2019 var ASC’s julefrokost tilbage på tapetet efter et års fravær i 2018. Med over 60 tilmeldte var aftenen en klar succes, hvor deltagerne på Café Frederiksberg kunne nyde godt af julebuffeten, quizzen tip en 13’er om ASC samt god musik der kunne danses til. Vi glæder os til at gentage succesen igen her i 2020.

4. Bladudvalget

Vores medlemsblad Supporteren har traditionen tro været udgivet fire gange i løbet af 2019, og igen i år har det budt på en række spændende interviews med spillere og trænere i AaB.

Året blev startet med et spillerinterview med Rasmus Thellufsen, mens vi ligeledes kunne læse med i SMS dagbogen med Lukas Andersen før og efter forårets første kamp. I årets andet blad kunne man læse et personligt afskedsinterview med legenderne Kasper Risgaard og Rasmus Würtz, hvor vi som læser kom tæt på deres forhold til klubben og AaB Support Club. I det tredje blad var der et interview med den nytilkommende Patrick Olsen, der blandt andet fortalte om sine mange klubskifter og om at finde sig til rette i AaB. Derudover indeholdt bladet også et tilbageblik på mesterskabet i 1999 og den legendariske 4-3 kamp imod FCK. I årets sidste blad fik vi et indblik i personen Iver Fossum, samt hilsner fra de tre nykårede æresmedlemmer i ASC, Thomas Augustinussen, Kasper Risgård og Rasmus Würtz.

Vi sørger fortsat for at gøre opmærksom på kontaktinformation til ASC, i tilfælde af at man ikke modtager bladet, da vi gerne vil at alle vores medlemmer stifter bekendtskab med så godt et produkt, som vi selv mener Supporteren er.

5. Busudvalget

I Busudvalget fortsatte vi i 2019 med at tilbyde gennemførselsgaranti til alle udebanekampe i Superligaen, hvilket betyder at ASC har været repræsenteret til alle kampe i årets løb. 2019 har som helhed været et rigtig godt år for busudvalget i ASC, hvor der har været fin tilslutning til turene. Der har været en enkelt sjællandstur, som har ligget uhensigtsmæssigt, og som har betydet, at det ville være meget dyrt at sende en almindelig bus af sted til kampen.

Heldigvis har vi i ASC frivillige, der ofrer sig i den slags situationer, og arrangerer ture i minibusser med egen chauffør. Der skal herfra lyde en stor tak for indsatsen, der er ydet gennem året. Uden jeres viden og vilje ville det ikke være muligt altid at repræsentere de rød-hvide farver på udebane.

6. Infoudvalget

Infoudvalget har i 2019 haft et højt aktivitetsniveau. Det høje aktivitetsniveau har styrket samarbejdet med AaB, idet de synes, at vores arbejde her er rigtig godt og er medvirkende til, at skabe en øget interesse omkring klubben. En afledt effekt heraf er, at vi fortsat har et tæt samarbejde hvad angår sparring og ideudveksling. En stor cadeau skal lyde til AaB’s SLO, herfra.

Infoudvalget har i 2019 fået reproduceret “Super AaB” halstørklædet og mere en 225 halstørklæder er røget ud til fans på tribunerne. Et kæmpe skulderklap til alle de involverede. Jeg ved, at der arbejdes på yderligere merchandise i 2020, så det synes jeg at vi alle bør glæde os til. 2019 var året hvor vi fik produceret tre rigtig gode videoer som har givet god respons. Disse kom i hus via at tæt samarbejde med AaB igen, som stillede spillernes tid til rådighed. Tak for det.

7. ASC Junior

ASC Junior blev lanceret i foråret 2019, hvor AaB afholdt Børnenes dag. Vi var tilstede med indmeldingsblanketter og flagværksted. Standen og bordene var godt besøgte og vi fik ca. 80 medlemmer ifm. første arrangement. Efter lidt finpudsning, for at tilpasse ASC Junior med AaB’s ungdomstilbud, er aldersgruppen nu tilrettet til at henvende sig til børn i alderen 0-14 år.

Der har været flere gode idéer og input til arrangementer og der har været afholdt et par yderligere arrangementer udover Børnenes dag.

Et af arrangementerne i året med størst succes var en fælles træning med 20 ASC Junior medlemmer, som fik lov at træne sammen med superligaspillerne, efterfulgt af fællesbillede og autografskrivning. Der var helt sikkert 20 unge mennesker, som fik en fantastisk oplevelse.

Vi havde i efteråret også arrangeret en udebanetur for ASC Junior til Hobro, hvor bus-udvalget som altid stillede mandskab klar.  Det endte desværre med en aflysning for ASC junior, men vi fik nogle gode erfaringer, som vi kan tage med til næste gang. Alt i alt, har 2019 været et indkøringsår for ASC Junior, hvor vi har fundet et par gode løsninger til nogle arrangementer, og også har lært af de arrangementer som ikke er lykkedes.

Vi har valgt at forlænge det gratis medlemskab for ASC Junior igen i 2020, da tilkendegivelsen i form af Hele Nordjyllands Håndsrækning fortsat ikke er brugt, og vi også selv mener at 2019 ikke har kørt optimalt med arrangementer. Med børnefamilier er planlægning noget af det vigtigste, og vi må fremover hav endnu mere fokus på at få det til at gå op med AaB’s kalender. Vi slutter 2019 af med et medlemstal på 205 medlemmer i ASC Junior, og der er skabt et godt fundament for fremtidig udvikling af ASC Junior.

8. Podcast-udvalget

I løbet af 2019 fik podcasten Rød Aalborg med Lasse Yde Hegnet i værtsrollen, for alvor sat sig selv på landkortet i fanmiljøet omkring AaB. Med i alt 28 afsnit i løbet af 2019 og et gennemsnitligt antal afspilninger på omkring 1.500 stk., må podcasten betragtes som værende en succes.

Her har et mix af nostalgiske udsendelser med blandt andet Jesper Grønkjær og en jubilæumsspecial udsendelse omkring 1999 mesterskabet, samt aktuelle udsendelser omkring afskeden med Allan Gaarde, spillerinterviews og en ”walk down memory lane” sammen med Rasmus Würtz og Kasper Risgård været nogle af højdepunkterne.

Dette har alt sammen været rammet ind via Lasse og et debatlystent deltagerpanel, der på hver sin måde har bidraget til debatten om fanscenen og fodboldspillet på banen. En stor tak skal der lyde til Lasse Yde Hegnet og de faste paneldeltagere Christian Rothmann, Mads Aagaard og Emil Kjær Jørgensen.

Vi ser frem til en masse nye spændende afsnit løbet af 2020.

9. AaB Tifo Kaos

AaB Tifo Kaos har igen i løbet af 2019 formået at bidrage yderst positivt til festlige rammer om AaB’s kampe, såvel ude som hjemme, og igen har der været investeret utallige timer på halgulve for at producere tifoer.

Den første store tifo var mod AGF på hjemmebane i marts, hvor 1885 dækkede hele Vesttribunen, med et stort AaB-logo i midten. I maj var der lavet en kæmpe tifo der dækkede den nordlige tribune, da Rasmus Würtz & Kasper Risgård deltog i deres sidste hjemmekamp i karrieren. Som om det ikke var nok, så indstillede Poul Erik Andreasen også sin lange karriere i AaB, hvilket blev markeret med endnu en stor tifo på den nordlige tribune i august. Herudover har der været produceret diverse, i den her målestok, mindre bannere, til at udtrykke den visuelle støtte på udebane.

Der har i 2019 kun været én indsamling, men AaB-fans har nok også savnet initiativet, for der blev ifm. FCK-kampen på hjemmebane den 1. september, hvor AaB også markerede jubilæum for 1999-mesterskaber, sat indsamlingsrekord med en total på 29.772,74 kr.
Rygterne på vandrørene går på, at et hejseværk snart er på plads, og vi glæder os, fortsat, til at se hvilke muligheder det giver for ATK.

10. Tak

Til sidst skal der lyde en stor tak til alle jer, som har gjort det muligt for os at kunne stå her i aften.

Først og fremmest en stor tak til alle vores medlemmer – både de som har benyttet vores tilbud og aktiviteter gennem året – men også de der ikke har haft mulighed for det, men som stadig er indforstået med at et medlemskab i ASC også handler om at give muligheden til andre AaB-fans.

Dernæst skal der også lyde en stor tak til alle de frivillige der hver dag kæmper for et bedre ASC. Uden jer var intet af alt det vi lige har omtalt, muligt, og jeres dedikerede indsats er beundringsværdigt.

2018

ASC

2018 har været endnu et spændende år for AaB Support Club, men også et udfordrende et af slagsen.

Da vi startede året, havde vi en målsætning om at øge medlemstallet, fra 1.178 ved udgangen af 2017, til 1.300 medlemmer, men vi må konstatere at vi ikke er lykkedes med dét mål. Således var medlemstallet ved udgangen af 2018 på 1.204 medlemmer, og altså en marginal fremgang på 26 stk.

Som en klog herre engang sagde, så afhænger interessen for vores forening sammen med præstationerne af dem i shorts, og vi kan således også konstatere at det ikke hver weekend har været decideret opløftende.

Vi startede året på en 7. plads, og vidste at de resterende kampe skulle afgøre om vi endnu engang skulle være en del af nedrykningsslutspillet, eller om vi skulle prøve at spille med i mesterskabsspillet. Efter en række tætte, og mange uafgjorte, kampe, skulle det hele afgøres i Århus, hvor vi var flot repræsenteret på tribunen. Desværre stod indsatsen på banen ikke lig den på tribunen, og vi måtte nøjes med en 0-0’er. Det var dog nok til at vi klarede os med i mesterskabsspillet, som desværre led under at fire hold allerede havde lagt afstand til os og Horsens, og med blot to sejre i resten af sæsonen, hvoraf den ene mod FCK med en Kusk-scoring i 90. minut nok er den mest bemærkelsesværdige, kunne vi med en, mere eller mindre, ligegyldig 5. plads koncentrere os om at se fremad mod den nye sæson.

2018/2019-sæsonen startede som en omgang blandede bolsjer, hvor vi gik fra en hjemmebanesejr over nogle fra Herning, med scoring i slutminutterne af Jannik Pohl, til et 0-4 nederlag i Parken. Efter en række gennemsnitlige præstationer blev det besluttet at Morten Wieghorst ikke var manden der skulle føre AaB til succes, og Jakob Friis blev derfor sat til at tage over for resten af sæsonen, en aftale der senere er blevet forlænget indtil sommer.

Vi glæder os til at se hvad resten af sæsonen byder på, og krydser naturligvis fingre for at vi kan få lov til at tage til endnu en Pokalfinale, uanset hvor i landet den så skal spilles.

ASC har fortsat et ønske og et mål om at øge antallet af medlemmer, da det for os er ubegribeligt at nogle skulle have interesse i at følge AaB, uden samtidig at være medlem af dets officielle fanklub. Vi håber derfor at vi et år fra nu kan konstatere at medlemstallet i foreningen er min. 1.300 medlemmer.

2018 blev også året hvor vi optog et nyt æresmedlem i foreningen. Det er nok de færreste af jer der er her i aften der ikke kender ham, og netop også pga. hans 20 års tro tjeneste for foreningen, blev han ifm. føromtalte FCM-kamp udnævnt til æresmedlem i foreningen.

Det er en tradition vi er stolte af at have i foreningen, og viser med al tydelighed at foreningen gennem mange år har været båret og drevet af frivillige kræfter. Et stort tillykke til vores dirigent, og bilagskontrollantsuppleant, og tak for indsatsen i foreningen.

 

ASC KBH
I 2018 blev ASC København endnu engang blev hjemløse, da Den Glade Gris valgte at opsige aftalen om at garantere visning af AaB’s kampe. Derfor rykkede vores østlige gren af foreningen i stedet til Pub & Sport, hvor der er godt nok er dyrere øl, men også en garanti for, at AaBs kampe bliver vist.

2018 blev også året hvor ASC KBH indstiftede sin egen pris, nemlig årets Cigarmand. Det foregår på den måde, at dem som dukker op til kampene på Pub & Sport og evt. busture, får en stemmeseddel, hvor de stemmer på kampens spiller. Efter endt sæson gøres stemmerne op, og årets Cigarmand udnævnes.

Ultimo september blev ASC KBH kontaktet af Claus Fallingborg fra AaB af 1885, som gerne ville have et møde angående eSuperligaen. eSuperligaen ønskede at inddrage fans, og her var vores Københavnerafdeling oplagt. Thomas, Anette og Rikke fik tv-debut som coaches, selvom de efter eget udsagn ikke havde det store begreb om FIFA og slet ikke kunne forstå, at både George Best, Messi og Ronaldo pludselig spillede for AaB.

ASC København oplevede i 2018 en lille medlemstilbagegang fra 161 til 151 medlemmer.

Aktivitetsudvalget
2018 startede som altid med et ASC Indestævne, som blev spillet i Agri Nord Idrætscenter i Skalborg. Ni hold havde sat hinanden stævne for at finde en mester. De forsvarende mestre fra De Røde Baroner var naturligvis stillet til start, men også de tidligere mangedobbelte mestre fra AaB Fatboys havde vundet vej til Skalborg.

De to favoritter gik da også hele vejen i finalen, hvor det i sidste ende blev De Røde Baroner, der trak sig sejrrigt ud af stævnet med en finalesejr på 4-3. Desværre havde ingen af stævnets hold mulighed for at repræsentere ASC i Inde-DM for fanklubber, og der blev derfor ikke fulgt op på tidligere tiders flotte resultater i 2018.

Helt ekstraordinært blev der også spillet indestævne i november, da man tog forskud på 2019-udgaven af indestævnet. Om det var derfor, at der desværre ikke deltog ret mange hold, er uvist, men heldigvis blev der stadig spillet flot fodbold. Bl.a. var AaB repræsenteret med et hold, der bestod af profiler som Thomas Bælum og Jacob Friis.

I finalen blev det til et opgør mellem netop AaB og AaB Tifo Kaos. AaB Tifo Kaos, som normalt slår sig på at producere bannere og rulleflag samt at skabe god stemning på tribunen, viste, at de også kan spille bold. Således trak et topmotiveret ATK-hold sig sejrrigt ud af stævnet, og vandt dermed retten til at repræsentere ASC ved Inde-DM i februar 2019. Her udmærkede de sig efter sigende på flere parametre, men det blev desværre ikke til nogle medaljer eller pokaler.

Sæsonens AaB’er 17/18 var en ulige kamp. Således vandt årets spiller med over 60% af stemmerne. Efter en halvtam sæson var der én spiller, som skilte sig ud, og det var naturligvis målmand Jacob Rinne, som løb med titlen. Jacob fik overrakt det synlige bevis på titlen inden hjemmekampen mod FCM den 20. juli.

Som sædvanlig, så kan I efter generalforsamlingen købe ASC-øl med etikette af Sæsonens AaB’er til 10 kr. pr. stk.

Bladudvalget
Vores medlemsblad Supporteren har traditionen tro været udgivet fire gange i løbet af 2018, og igen i år har det budt på en række spændende interviews med spillere og trænere i AaB.

Vi startede året med et interview med ‘Den fortabte søn vender hjem’, og udover interviewet med Kasper Kusk bød årets første blad også på en reportage af en frivillig, der kunne fejre 20-års jubilæum som frivillig i foreningen. I årets andet blad var der fokus på udenlandske islæt i vores klub, qua reportager af Edison Flores og Jacob Rinne, mens vi i det tredje blad nåede at få en snak med Jannik Pohl, inden han drog på eventyr i udlandet. Heri blev Allan Gaarde også udfordret på sine første fem år som sportsdirektør. I årets sidste blad fik vi også en snak med en anden direktør, da Thomas Bælum gjorde comeback i bladet, og derudover blev det til en snak med et af årets større profiler, klubbens egen Oliver Abildgaard.

Vi er blevet langt bedre til at koordinere mellem Bladudvalget og de andre udvalg i foreningen, således vi gennem vores medlemsblad får fortalt om alle de aktiviteter der er i ASC, som eksempelvis vores indestævne, udnævnelse af æresmedlemmer, kåring af Sæsonens AaB’er eller nye medlemsfordele. Vi sørger fortsat for at gøre opmærksom på kontaktinformation til ASC, i tilfælde af at man ikke modtager bladet, da vi gerne vil at alle vores medlemmer stifter bekendtskab med så godt et produkt, som vi selv mener Supporteren en.

Busudvalget
Busudvalget er en af grundstenene i AaB Support Club, hvorfor det også vægtes højt at tilbyde AaB-fans fordelagtige tilbud på udebaneture. Således blev gennemførselsgarantien fortsat opretholdt, hvilket betyder at ASC har været repræsenteret til alle Superligakampe i årets løb.

Året startede med en del praktiske opgaver, herunder skift af busselskab samt drikkevareleverandør, så vi fra forårssæsonen 2018 begyndte at køre på udebane med Terndrup Turistbusser og drikke øl og vand fra Royal Unibrew. Desuden er dankortmaskinen blevet sløjfet, hvorfor betaling udelukkende foregår via Mobile Pay og kontantbetaling – en beslutning, som virker til at have vundet indpas hos deltagerne på turene.

2018 har som helhed været et rigtig godt år for ASCs Busudvalg, hvor der har været fin tilslutning til turene. Der har været et par enkelte sjællandsture, som har ligget uhensigtsmæssigt, og som har betydet, at det ville være meget dyrt at sende en almindelig bus af sted til kampen.

Heldigvis har vi i ASC frivillige, der ofrer sig i den slags situationer, og arrangerer ture i minibusser med egen chauffør.

Der skal herfra lyde en stor tak for indsatsen, der er ydet gennem året. Uden jeres viden og vilje ville det ikke være muligt altid at repræsentere de rød-hvide farver på udebane.

 

Infoudvalget
Udvalget er gået fra at have parkeret bilen på værkstedet i en rum tid (2016), til at flyve rundt i svingene (2017) til nu at have et højt aktivitetsniveau på flere platforme (2018). På de sociale medier har vi øget mængden af opslag med kant, hvorfra vi ikke den dag i dag oplever kedelige opslag. Det har f.eks. således betydet, at vi i ASC har sikret interaktion med spillere i AaB og generelt oplever en stigende interesse for vores platforme.

Det fortsatte høje aktivitetsniveau gavner stadig samarbejdet med AaB, idet de synes, at vores arbejde her er rigtig godt og er medvirkende til, at skabe en øget interesse omkring klubben. En afledt effekt heraf er, at vi stadig har et tæt samarbejde hvad angår sparring og ideudveksling. En stor cadeau skal lyde til vores SLO herfra. Herudover har AaB igen været gavmilde og smidt en del gaver vores vej, hvilket har medført en stigende interesse for vores SoMe profiler, idet de er blevet udloddet til konkurrencer. I 2019 har vi oplevet en stigning i følgere på 13 % (588 stk.), hvor ambitionen for 2019 må være at bibeholde dette antal.

Det fortsatte fokus på udnyttelse af vores SoMe platforme har medført, at vi stadig også benytter vores Instagram og Twitter profiler, hvilket stadig anses som små succeser. Twitterprofilen oplever deslige stadig interesse fra AaB-fans, diverse journalister samt ansatte i AaB, hvori vi når ud til relevante interesserenter i og omkring AaB. Begge platforme skal også i 2019 benyttes.

Infoudvalget i ASC bestod i 2017 af to frivillige, hvilket var en knap ressource. Derfor er to nye frivillige kommet til, hvilket er særdeles tilfredsstillende, idet de yder et stort stykke arbejde. De to frivillige blev ligeledes fundet udenfor det nuværende frivilligkorps i ASC, idet vi ikke vil ”stjæle” ressourcer fra andre udvalg. Det anses derfor som mere end tilfredsstillende. Lad 2019 blive året med et fortsat højt aktivitetsniveau på de sociale medier i AaB Support Club.

Juniorklubben
2018 var året, hvor vi fik pustet liv i AaB Support Club Junior. Der er blevet afholdt flere gode møder, og holdet bag er løbende blevet udvidet, hvilket også har resulteret i nye gode frivillige kræfter i foreningen.

Der har været mange gode diskussioner undervejs, og det har skabt grundlag for de mange beslutninger der skulle tages inden vi blev klar til at lancere AaB Support Club Junior til forårspremieren 2019.

På dagen, hvor ASC Junior skulle lanceres, var det fantastisk at mærke den store opbakning i foreningen. Udvalget havde bedt om frivillige hænder fra de andre udvalg, og vi endte med at være så mange frivillige til forarbejdet, at vi ikke havde arbejde til alle. Det skal der lyde en kæmpe tak for.

Vi fik pakket alle velkomstpakkerne lynhurtigt, og med så mange frivillige hænder, blev der også hurtigt gjort klar på stadion. Selve dagen blev en gang blandede bolsjer, da der desværre ikke kom lige så mange unge mennesker som håbet, til AaB’s børnedag. Modsat blev der tegnet tæt på 100 % af alle de unge mennesker der var i hallen, og også et par forældre. Samlet set har vi fået ca. 80 ny medlemmer ifm. lanceringen af ASC Junior.

Alt i alt, så er der blevet gjort et godt stykke forarbejde i 2018 og med igangsætningen i 2019, er vi nu klar til at tage fat på det første år med ASC Junior, hvor vi ser frem til fortsat at udbygge medlemsskaren i ASC Junior og lave de første arrangementer for foreningens unge medlemmer.

Tak til udvalget og alle de frivillige som har gjort et stort stykke arbejde for ASC Junior.

Podcast-udvalget
2018 blev året hvor ASC fik sin egen podcast: Rød Aalborg. Med Lasse Yde Hegnet i værtsrollen har podcasten siden oktober udsendt syv afsnit. Pilotafsnittet blev optaget i lokaler hos Århus Studenterradio, hvor formatet skulle afprøves. Den positive feedback gav blod på tanden, og der er blevet lavet et studie i ASC’s egne lokaler.

Formålet med Rød Aalborg er at skabe en podcast for alle med AaB i hjertet, hvor alt indhold er 100% dedikeret til AaB-relaterede emner. Ønsket er at skabe en podcast der er relevant for alle AaB fans, hvor den daglige AaB-relaterede samtale med familie, venner og kollegaer suppleres af en podcast, der kan give yderligere indsigt i AaB og ASC’s arbejde. Rød Aalborg har i de første afsnit diskuteret spillet på banen, betydningen af en fanklub samt haft et nostalgisk tilbageblik i til 1950-60erne i Ole Søndergaard afsnittet. Der skal lyde en stor tak til alle paneldeltagerne der har bidraget med viden, tid og holdninger i de første afsnit. Vi håber at niveauet vil opretholdes i 2019.

AaB Tifo Kaos
AaB Tifo Kaos (ATK) har igen i 2018 bidraget til festlige rammer omkring AaB’s kampe, såvel hjemme som ude. ATK har igen lavet mange mindeværdige tifoer, og heriblandt kan nævnes en stor tifo i foråret hjemme mod FCK med budskabet ”Uanset om det går op eller ned står vi altid samlet for rød og hvid”, med et rulleflag i røde og hvide striber i midten.

I efterårssæsonen lavede ATK en tifo med 1885 på hver sin side af cimbrer tyren, og med en masse rød/hvide flag bagved, og i Århus prydede de tribunerne med en mosaik tifo i røde og hvide striber, og et banner med teksten ”Kæmp for Aalborg – Kæmp for Nordjylland”.

2018 har også været et udfordrende år for ATK, da der af forskellige årsager har været en del udskiftning i gruppen, og nye kræfter er kommet med. Vi vil gerne sige tak for indsatsen til både tidligere og nuværende medlemmer af gruppen.

I 2018 har ATK haft flere indsamlinger på stadion, som har givet gruppen økonomisk støtte til deres frivillige arbejde. Fra bestyrelsen skal der lyde en stor tak til alle der har bidraget til at ATK kan lave festlige rammer omkring AaB’s kampe.

Vi glæder os til at se, hvad ATK finder på i 2019!

Tak
Slutteligt skal der lyde en stor tak til alle jer, som har gjort det muligt for os at kunne stå her i aften.

Først og fremmest en stor tak til alle vores medlemmer – både de som har benyttet vores tilbud og aktiviteter gennem året, men også de der ikke har haft mulighed for det, men som stadig er indforstået med at et medlemskab i ASC også handler om at give muligheden til andre AaB-fans.

Dernæst skal der også lyde en stor tak til alle de frivillige der hver dag kæmper for et bedre ASC. Uden jer var intet af alt det vi lige har omtalt, muligt, og jeres dedikerede indsats er beundringsværdigt.

Vi er overbevist om at hvis vi alle fortsætter vores store arbejde, så skal vi nok få vendt udviklingen, og sammen bidrage til at AaB’s officielle fanklub fremover oplever en endnu større fremgang i medlemstallet.

2017

2017 har været et udfordrende år, med mange spændende projekter og initiativer for at udvikle foreningen. Den helt store målsætning for bestyrelsen var således undgå yderligere medlemsflugt. Ved udgangen af 2017 var der 1250 medlemmer i ASC, og dette har været tilsvarende 2016. Det har ikke været tilfredsstillende for bestyrelsen, at det ikke er lykkedes at opnå fremgang i medlemstallet, men vi er dog alligevel glade for at se, at faldet ser ud til at være bremset. Det bliver et fokuspunkt for den fortsættende bestyrelse at arbejde for at styrke medlemstallet.

Bestyrelsen har haft som fokus at ASC bliver synlige på sociale medier, og at vi på denne måde opnår en større interaktion med vores målgruppe. Dette har afspejlet sig i at vi igen har fået et velfungerende infoudvalg, som har relanceret ASC sociale medie profil. Udover at vi selv gerne vil skabe en mere tydelig profil på sociale medier, har der også været taget initiativer til hvordan ASC og AaB kan blive endnu bedre til at promovere hinanden, og få fælles gevinst af dette.

 

Ny SLO

Igennem 2017 har ASC haft et godt samarbejde med AaBs tidligere SLO Christian Golding Andersen. Vi har ikke altid været enige i tilgangen til samarbejdet, men i 2017 blev samarbejdet mellem AaB og ASC igen mere formaliseret, og dette skyldes i høj grad Christians arbejde for at fremme en positiv fankultur i Aalborg. Vi vil gerne sige Christian tak for et godt samarbejde, og glæder os til at samarbejde med AaBs nye SLO Simon Vangsgaard, som vi allerede har haft møder med, som lover godt for fremtiden. 

 

Sportsligt

Rent sportsligt vil 2017 ikke gå over i historiebøgerne. Foråret startede ellers fremragende, med klare sejre over Silkeborg i både Superligaen og Pokalturneringen, men i sidste ende var det forgæves, da vi lige akkurat missede top 6, og medaljeslutspillet. I stedet blev resten af foråret en lidelseskamp for AaB fans, sikringen af overlevelsen blev alt for nervepirrende. Heldigvis lykkedes det os at undgå at komme i nedrykningsspillet, men vi savnede at se mål fra AaB. 

Denne tendens til manglende mål, kom desværre også til at præge starten på efteråret, hvor der i de første mange runder af Superligaen ikke blev scoret mange mål. Afslutningen på efteråret blev dog positiv, og holdet formåede at stabilisere spillet. Vi lever fortsat i Pokalturneringen, og det er bestemt ikke urealistisk at vi også kommer i top 6, og med Kusk tilbagekomst til Aalborg kan det bestemt blive et meget spændende forår vi går i møde.

 

Bladudvalget

Som det har været tilfældet gennem de seneste mange år, har der også i 2017 været udsendt fire udgaver af Supporteren. De har været fyldt med spændende reportager, nostalgiske tilbageblik, og interviews med ansatte i AaB, herunder blandt andre Carsten Christensen, Morten Wieghorst, Marco Ramkilde, Jores Okore, Ashley Tootle, Kristoffer Pallesen og Henrik Dalsgaard.

Der har i året været lidt udskiftninger på redaktionen, men redaktør Christian Simoni har formået at samle et slagkraftigt hold til at foretage interviews og skrive spændende artikler til glæde for mange af vores medlemmer.

I starten af året ændrede vi på setupet omkring medlemmers manglende modtagelse af bladet, idet vi fik en ny distributionsansvarlig, Jesper Vorring, tilknyttet som frivillig i foreningen. Jesper står i øvrigt ikke kun at eftersende Supporteren, til de af vores medlemmer der ikke modtager disse, men også for at undersøge med vores distributionsfirma hvad grunden til den manglende modtagelse af bladet har været. På den måde forsøger vi for at løse problemerne permanent, i stedet for blot at eftersende, og så stå med samme udfordring igen næste gang.

 

Infoudvalget

I 2017 er infoudvalget speedet up. 

Udvalget er gået fra at have parkeret bilen på værkstedet i en rum tid, til at flyve rundt i svingene. I infoudvalget har vi i 2017 påbegyndt arbejdet med at styrke ASCs profil på de sociale medier, hvorunder det første og største fokus lå i at udnytte Facebook. På Facebook har vi øget mængden af opslag, hvorfra de kedelige opslag er blevet afløst af opslag med kant. Det har således betydet, at vi i ASC har sikret alle AaB fans en gratis omgang i Randers eller interaktion med spillere i AaB, bare for at give et par eksempler. 

Den ændrede strategi har ligeledes påvirket samarbejdet med AaB i en positiv retning, idet de synes, at vores arbejde her er rigtig godt og er medvirkende til, at skabe en øget interesse omkring AaB. En afledt effekt heraf er, at vi er kommet tættere hinanden hvad angår sparring og ideudveksling. Herudover har AaB smidt en del gaver vores vej, hvilket har medført en stigende interesse for vores ASC profil. Vi har i året 2017 eksempelvis fået 489 nye følgere.

Det stigende fokus på udnyttelse af vores SoMe platforme har ligeledes medført, at vi i stigende grad også benytter vores Instagram og Twitter profiler. I december måned valgte vi at køre en ASC julekalender med tidligere spillere. Det var en kæmpe succes. Twitterprofilen oplever deslige stigende interesse fra AaB-fans, diverse journalister samt ansatte i AaB. Begge platforme skal også i 2018 benyttes i stigende grad.

Infoudvalget i ASC består den dag i dag af to frivillige. Dog er jagten på flere frivillige til infoudvalget påbegyndt, idet vi pt. har en knap kapacitet og godt kunne bruge flere hænder. Igen søger vi udenfor det nuværende frivilligkorps i ASC, idet vi ikke vil ”stjæle” ressourcer fra andre udvalg.

Lad 2018 blive året med endnu mere action på de sociale medier i AaB Support Club.

Aktivitetsudvalget

2017 startede som altid med det årlige ASC Indestævne, som blev spillet i Agri Nord Idrætscenter i Skalborg. De forsvarende mestre, AaB Fatboys, deltog ikke i stævnet, så det stod fra starten klart, at der skulle findes en ny mester. 

12 hold stillede til start og i sidste ende var det De Røde Baroner, som trak sig sejrrigt ud af stævnet. De 2 bedste hold fra AaB Support Clubs Indestævne går videre til DM for fanklubber, som denne gang blev afholdt i Herning. De Røde Baroner leverede her en flot præstation og sluttede som nr. 2 – kun overgået af B93, som denne gang hjemtog pokalen.

Sæsonens AaB’er i 16/17 gik til én af de helt unge drenge. Det var ikke mange danskere, der havde stiftet bekendtskab med Joakim ‘Joa’ Mæhle, inden han fik debut for AaBs førstehold i kampen mod FC Nordsjælland 7. august 2016. Det bekymrende Joa sig dog ikke om, og inden længe var han fast inventar på AaB-holdet. Dette førte altså også til, at AaB Support Clubs medlemmer kårede Joa til Sæsonens AaB’er 16/17 – tillykke med det!

Årets traditionelle ASC-julefrokost blev afholdt lørdag den 18. november, og ca. 45 glade deltagere havde fundet vej til loungen på Aalborg Stadion, hvor man kunne gå ombord i den store buffet og fri fadøl mv. Vi er sikker på, at der i løbet af aftenen blev fortalt historier af en karakter, som ikke tåler at blive genfortalt 🙂

 

AaB Tifo Kaos

ATK ligger sjældent på den lade side, og også i 2017 blev der produceret flag og bannere til at farve landets tribuner. Nogle af de større tifo’er var:

13. marts hjemme mod FCM, hvor der blev lavet rulleflag med AaBs logo, Aalborgs Byvåben og Vesttribunens logo, som blev flankeret af et banner med teksten “For klubben, byen og tribunen”.

14. august hjemme mod Hobro, hvor det var tid til at fejre ATKs fødselsdag. Hele 15 år har gruppen nu leveret farverige indslag på den Aalborgensiske tribune. Til lejligheden var der kreeret et rulleflag med ATKs logo samt to bannere med teksterne “15 år for klubben” og “15 år på tribunen”. Fra bestyrelsens side skal der lyde et stort tak til medlemmerne i ATK gennem de 15 år, hvor gruppen har lagt en stor ære i arbejdet med at repræsentere AaB Support Club på de danske og internationale tribuner.

Sidst men ikke mindst, bør der nævnes en slags ATK-specialitet, nemlig en sviner til FCM. Da FCM kom på besøg den 20. november, blev der fremvist to bannere. Det ene med teksten “AaB er klubfolk med hjerte og passion”, mens det FCM-relaterede banner lød teksten “FCM er en rig mands penge og vision”. 

Vi glæder os til at se, hvad ATK finder på i 2018!

 

Busudvalget

2017 har været endnu et travlt år for busudvalget. 

Gennemførselsgarantien er fortsat opretholdt, hvilket betyder at ASC har været repræsenteret til alle Superligakampe i årets løb. 

Busudvalget er en af grundstenene i AaB Support Club, hvorfor det også vægtes højt at tilbyde AaB-fans fordelagtige tilbud på udebaneture. 

Året startede med afgørende udebaneture til Århus, Odense og Viborg i kampen om deltagelse i mesterskabsslutsspillet, hvor tilslutningen på turene var stor. Desværre kastede det ikke det håbede resultat af sig, og AaB endte i nedrykningspillet. 

Sæsonen afsluttedes med en tur til Randers i en kamp om Europa-deltagelse, hvor AaB dog allerede i hjemmekampen havde givet sig selv et ringe udgangspunkt. Derfor sluttede sæsonen her for AaB og de håbefulde deltagere på turen.

Efteråret bød på hele fire Sjællandsture (foruden boykottet af kampen i Parken). Desværre var tilslutningen ikke så stor som håbet, hvorfor gennemførselsgarantien kom i spil af flere omgange. Heldigvis har vi i ASC frivillige, der ofrer sig i den slags situationer, og arrangerer ture i minibusser med egen chauffør, hvilket sparer foreningen for at bestille unødvendigt store busser. 

Der skal herfra lyde en stor tak for indsatsen, der er ydet gennem året. Uden jeres viden og vilje ville det ikke være muligt altid at repræsentere de rød-hvide farver på udebane.

 

TAK

Afslutningsvis vil jeg gerne takke nogle af alle jer, som har gjort det muligt for os overhovedet at kunne stå her i aften. Det har været en stor ære og fornøjelse at have været formand for ASC igennem de sidste 4 år, og det vil jeg ikke glemme. Jeg vil først og fremmest sige tak til vores medlemmer, som har vist mig og resten af bestyrelsen deres tillid. En særlig tak til de medlemmer, som har bakket op om vores aktiviteter i 2017. 

Herudover skal der også lyde en særlig stor tak til vores ca. 50 frivillige hjælpere rundt omkring i de mange afkroge af foreningen. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Sidst men ikke mindst så vil jeg gerne takke mine bestyrelseskollegaer for et godt samarbejde. Jeg er sikker på ASC vil være i gode hænder med den kommende bestyrelse.

2016

Medlemstallet
I 2016 havde bestyrelsen en ambition om, at medlemstallet skulle stige i forhold til de seneste år. Desværre gik 2016 ikke sådan. Foreningen har i 2016 oplevet en tilbagegang, så vi ved årsskiftet har 1300 medlemmer. Det har været en skuffende udvikling, som skete på trods af, at vi i foråret havde en stor hvervekampagne. Vi havde i bestyrelsen håbet, at den kunne være med til at hæve medlemstallet, men det lykkedes desværre ikke.

Siden sommeren 2016 har medlemstallet lagt omkring 1300, men det skal højere op igen, for det er afgørende for at kunne drive en sund forening med forskellige aktiviteter.

Vi vil som bestyrelse selvfølgelig fortsat arbejde aktivt på at hæve medlemstallet, men samtidig må vi som forening nok desværre forvente, at et stabilt medlemstal på over 2000 ikke er realistisk i øjeblikket.

 

Ny administrator
I 2016 blev vores tidligere administrator Deniz Pasic færdiguddannet, og det betød, at han samtidig stoppede som administrator i ASC. I foråret gik processen med at finde en ny administrator i gang, og det endte med, at vi ansatte Nicolai Jon Thorsen. Internt i foreningen er Nicolai et kendt ansigt, da han tidligere har været mange årig frivillig. Han kender dermed også foreningen, så det ser vi som en klar fordel.

Henover sommeren har Deniz hjulpet Nicolai på plads i rollen som administrator, og har stået til rådighed for Nicolai, hvis han havde spørgsmål til noget. Det vil jeg gerne takke ham for.

Nicolais første halvår på kontoret er gået godt, og vi glæder os til det fortsatte samarbejde.

 

Sportsligt
Rent sportsligt har 2016 været en stor rutschebanetur, med både glæder og skuffelser. Foråret blev indledt med optimisme og forhåbninger om, at vi kunne spille med om medaljer. Desværre stod det hurtigt klart at vi ikke kunne holde trit med toppen, og samtidig blev det heller ikke til nogen pokalfinalen. Samlet endte det med en 5. Plads, som lige præcis ikke gav adgang til Europa.

I efteråret startede vi godt, men som vi alle ved så fortsatte det ikke, og efteråret blev afsluttet på en skuffende 8. Plads, og med en trænerfyring som konsekvens.

Det bliver spændende at følge holdets udvikling i 2017 under Morten, og forhåbentlig kan vi komme med i mesterskabsslutspillet.

Aktivitetsudvalget
Året startede traditionen tro med det årlige ASC Indestævne, som i 2016 var henlagt til Nørresundby Idrætscenter. Trods den nye lokation fandt AaB Fatboys sig hurtigt til rette på halgulvet og kunne hjemføre endnu et mesterskab! De 2 bedste hold fra AaB Support Clubs stævne går videre til inde-DM for fodboldfanklubber, som denne gang blev afholdt i Nørrebrohallen i København. Normalvis præsterer vores deltagere rigtig godt til DM og 2016 var ingen undtagelse, hvorfor AaB Fatboys efter endt spil også kunne kalde sig Danmarksmestre!

I efteråret 2016 var det tid til at kåre Sæsonens AaB’er 15/16. Efter en afstemning blandt forenings medlemmer stod det klart, at vinderen blev Nicolaj Thomsen. Han spillede i sæsonen 15/16 alle 33 Superliga-kampe for AaB, scorede 6 mål og leverede 6 assist. Thomsen var ved kåringen allerede afskibet til Nantes, men sendte en fin videohilsen, som blev bragt på Aalborg Stadion.

Julefrokosten blev afholdt i november i loungen på stadion, og denne gang var festen arrangeret med mad og fri bar til billige penge. Godt 65 deltagere havde en god aften med god mad, konkurrencer, musik og dans af tvivlsom kvalitet. Der blev garanteret også udvekslet en hel del historier fra årets ture på stadion, såvel ude som hjemme.

Busudvalget
I Busudvalget har 2016 været et spændende år. Da vi desværre ikke har været beriget af hverken europæiske oplevelser eller pokalfinale i 2016, har fokus i Busudvalget været på at opretholde den høje kvalitet på alle de ture der skal arrangeres indenrigs. Igen i år har vi haft gennemførselsgaranti, hvilket betyder at ASC har været repræsenteret på udebane i alle årets betydende kampe.

Som det er nævnt, så er ASC udfordret på medlemstallet, hvilket også giver udfordringer for Busudvalget. Selvom vi hjertens gerne vil have så mange med til alle vores kampe som muligt, så giver de skiftende og ofte uhensigtsmæssige kamptidspunkter udfordringer for deltagerantallet på vores ture. Med en ny ligastruktur er vi spændt på at se hvilken betydning det vil få for deltagerantallet, hvorfor vi løbende revurderer vores gennemførselsgaranti, og hvad der er økonomisk forsvarligt.

Busudvalget administreres af frivillige som efterhånden har ‘mange år på bagen’ i foreningen, hvilket også sætter sit tydelige præg på, hvor få krav det stiller til Bestyrelsen og dets medlemmer. Det er et meget selvkørende udvalg, og der skal herfra lyde en stor tak for indsatsen der er ydet gennem året. Uden jeres viden og vilje ville det ikke være muligt altid at repræsentere de rød-hvide farver på udebane.

Bladudvalget
Supporteren har også i 2016 været udsendt fire gange. Vi føler at bladet har opnået en højere kvalitet end nogensinde. Det er dyrt at have et fysisk medlemsblad, men vi ved, at mange af vores medlemmer ser frem til at modtage og læse Supporteren. I ASC er vi rigtig stolte af vores medlemsblad.

Vi oplever fortsat problemer med medlemmer, der ikke modtager Supporteren. Vores erfaring er, at det ikke hjælper at skifte distributionsfirma – men vi vil fremadrettet forsøge at eftersende blade til medlemmer, der ikke har modtaget sit blad.

Året har budt på spændende artikler, spillerportrætter og interviews med ledere i AaB.

Ny tilgang på de sociale medier
Det har gennem længere tid været et ønske fra den eksisterende bestyrelse at vi gerne vil brænde mere igennem, og signalere at vi har en holdning, og har kant. Som officiel fanklub er der selvfølgelig nogle ting vi bliver nødt til at være opmærksomme på, men vi har også et ønske om at adskille os fra andre og vise følelser. Dette har nogen formentlig allerede bemærket.

Vi lærer hele tiden ved at kigge på reaktionen fra vores følgere, så tilgangen bliver hele tiden finpudset. Husk at følge os på Facebook, Twitter og Instagram!

 

Tværfraktionelt samarbejde
ASC har igen i 2016 været en aktiv deltager i fanpolitisk arbejde. Året startede med DFF seminaret som blev afholdt i Vejle. Til seminaret var der mange spændende indlæg og temaer som blev diskuteret. Politiet holdte et oplæg, hvori i de fortalte at det aldrig har været mere sikkert at gå til fodbold. Derudover var der en stor debat om hvad Good Hosting indebærer. Her blev det anbefalet at der kom standard krav, og dette er igen blevet aktuelt.

2016 blev også året, hvor awaykortet blev lagt i graven. I stedet blev der indgået en aftale om skærpede sikkerhedsregulativer, samt udveksling af karantæneoplysninger. I dette arbejde har ASC været en aktiv part i forhandlingerne.

ASC vil også i 2017 være aktiv part i fanpolitiske diskussioner, da vi mener at det er væsentligt at arbejde for fans rettigheder på tværs af klubber.

ASC – KBH
Det har været et godt, men også relativt stille år 2016 i ASC København, hvor blandt andet håbløse kamptidspunkter har sat en stopper for den helt store aktivitet blandt vores sjællandske ligesindede. Eksempelvis ville lokalforeningen gerne have åbnet året med en bustur til Herning i februar 2016, men som så ofte før blev kampen programsat til mandag aften.

En enkelt bustur til Odense til sidste sæsons sidste kamp mod OB, blev det dog til. Der blev sendt en god flok af sted, som iført Augo-masker fik sagt farvel til ex-kaptajnen på behørig vis.

ASC København har dertil været repræsenteret til 6 AaB-kampe på Sjælland i 2016. Der var bl.a. en regnfuld storsejr over Roskilde i DBU Pokalen, en overtidssejr i Farum og et forløsende og længe ventet point i Parken. De øvrige tre kampe er ikke værd at nævne her.

Trods de svingende resultater har ASC København holdt fanen højt på stamstedet Den Glade Gris i det centrale København, hvor der bl.a. har været et glimrende arrangement, som inkluderede morgenmad i forbindelse med en SønderjyskE-kamp. Og selvom der nok var tale om sæsonens dårligste kamp, var det imponerende og fedt at se AaB-direktør Stephan Schoors troppe op på Grisen for at overvære årets sidste kamp mod AC Horsens og tale med de fremmødte.

Fremmødet på Den Glade Gris har varieret meget, men vi håber, at flere i 2017 har lyst til at gøre brug af den enestående mulighed, det er, at overvære AaB’s kampe med ligesindede i København.

ASC København har for nyligt måttet sige stort tak og farvel til sin formand, Tobias Bendsen, som efter mange års tjeneste som frivillig i flere forskellige udvalg i ASC har valgt at trække sig. Tobias stoppede ved ASC Københavns generalforsamling i januar 2017, hvor der til gengæld blev valgt flere nye bestyrelsesmedlemmer, herunder selvfølgelig også en ny formand i form af Rikke Sørensen. Den nye bestyrelse giver et håb om, at ASC København fortsat kan være en aktiv forening i 2017, selvom dette naturligvis desværre også er afhængigt af AaB’s præstationer på banen.

 

AaB Tifo Kaos
ATK hviler sjældent på laurbærrene og også i 2016 skulle der derfor kreeres bannere, flag og rulleflag, som kunne pynte landets tribuner. Et af højdepunkterne var en kombineret hyldest til AaB og sviner til FCK, som blev udfoldet i maj 2016. Her lød teksten på banneret ”Man kan tage drengen ud af Aalborg, men aldrig tage Aalborg ud af drengen – Rigtige Aalborg-drenge vender hjem” akkompagneret af et rulleflag med billeder af Kasper Risgård, Thomas Augustinussen, Lars Søndergård og Thomas Enevoldsen. En slet skjult hilsen til de spillere, som tilvælger FCK og fravælger AaB, når turen går hjem fra udlandet.

I juli måned var ATK desuden på pletten med en hilsen, da AaB-koryfæet Børge Bach afgik ved døden. Et portræt af Børge og med den ledsagende tekst ”En klubmand som få – Hvil i fred, Børge Bach” sagde mange AaB-supportere farvel til en stor skikkelse i klubbens historie!

Begge de ovenstående markeringer kendetegner ATK, som altid er klar med en frisk bemærkning til modstanderen, en hyldest til egne helte eller en smagfuld afsked med en stor personlighed.

Herudover er det værd at nævne, at 2016 blev året, hvor AaB Tifo Kaos fik sin egen side på Facebook. Denne har fået en god start og er bestemt et like værd, hvis man er interesseret i gruppens arbejde.

 

TAK
Afslutningsvis vil jeg gerne takke nogle af alle jer, som har gjort det muligt for os overhovedet at kunne stå her i aften.

Først og fremmest skal der lyde en stor tak til alle vores medlemmer. En særlig tak til de medlemmer, som har bakket op om vores aktiviteter i 2016.

Herudover skal der også lyde en særlig stor tak til vores ca. 50 frivillige hjælpere rundt omkring i de mange afkroge af foreningen.

Ligeledes vil jeg også gerne takke vores administratorer på kontoret ligesom min tak også går til vores mange samarbejdspartnere.

Til slut vil jeg gerne sige mange tak til mine bestyrelseskolleger for en stor indsats i 2016. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer.

2015

2015 var et rigtig stort år I AaB Support Club (ASC) for den 22. August fyldte foreningen 25 år. Jubilæet blev markeret med flere arrangementer i August måned. Fejringen af foreningen startede med, at der blev arrangeret en velbesøgt udebanetur til Århus for kun 25 kroner.

Den 21. August blev der afholdt reception i Loungen på Aalborg Stadion. Til receptionen kom der mange mennesker, og der var en rigtig god stemning hele dagen. Dagen bød på flere gode taler og en masse gaver. Vi, i bestyrelsen, vil gerne sige tak til alle som dukkede op på dagen, og vi vil selvfølgelig også takke mange gange for alle gaverne, og de pæne ord i talerne. Jubilæumsweekenden blev afsluttet med en fest, hvor alle medlemmer var inviterede. Til festen deltog ca. 60 personer, og det blev en sjov aften, hvor der var godt humør og masser af grin.

 

Medlemstal

Efter sidste års, fremgang i medlemstallet oplevede ASC desværre et fald i antallet af medlemmer. I starten af 2015 lå antallet af medlemmer på ca. 2200, hvorimod det ved udgangen af 2015 desværre var faldet til ca. 1600 medlemmer. Dette er sket på trods af, at AaB har præsteret godt på banen. Det er selvsagt ikke med glæde, at bestyrelsen har set denne udvikling, og af samme grund vil vi i foråret igangsætte en hvervekampagne, som forhåbentlig kan modvirke denne tendens.

Vi håber, at medlemstallet i 2016 kan øges, så vi igen kommer i nærheden af 2000 medlemmer.

 

Sportsligt

I foråret 2015 blev det en blandet fornøjelse at følge AaB, for vi kunne ikke formå at følge op på den overraskende double fra 2014.

Foråret startede med Europa League 1/16 finale mod Club Brügge. Det blev til klare nederlag både hjemme og ude, men især udebaneturen vil blive husket for, at der var rigtig mange AaB fans i Belgien.

I superligaen startede foråret godt med 3 sejre i træk, og der var forhåbninger om, at vi kunne kæmpe med om topplaceringer, samtidig med at pokalturneringen stadig var mulig.
Pokalturneringen sluttede allerede i kvartfinalen, og i Superligaen gik holdet desværre lidt i stå, og det blev kun til en samlet 5 plads.

Sommerpausen bød på et trænerskifte, Kent forlod os, og Lars Søndergaard kom ind. Dette vil altid skabe lidt usikkerhed omkring, hvordan vi skulle spille. Vi var blevet vant til offensivt og direkte fodbold under Kent, men viste ikke hvad Lars ville lave af ændringer.
Efteråret startede lidt tungt for os, og der var tvivl om vi kunne score mål, men heldigvis forstummede snakken hurtigt, efterhånden som efteråret skred frem, og spillerne begyndte at forstå Lars ideer, samtidig med at flere stamspillere vendte tilbage fra skader. Efteråret sluttede med en flot 2. Plads efter nogle rigtig gode kampe på især hjemmebane, hvor vi blev forgyldt med mange mål.

Foråret virker derfor til at blive meget spændende, og forhåbentlig kan vi se frem til endnu engang at spille med om topplacering i Superligaen, samtidig med vi forhåbentlig kommer til at spille 2 spændende pokalsemifinaler imod AGF. Det kunne jo være sjovt med endnu en pokalfinale.

Med udsigten til dette, venter der forhåbentligt endnu et begivenhedsrigt år for alle os, der har AaB i hjertet.

 

Bladudvalget

Supporteren har også i 2015 været udsendt fire gange. Vi føler, at bladet har opnået en højere kvalitet end nogensinde. Det er dyrt at have et fysisk medlemsblad, men vi har fortsat valgt at fastholde det, da vi ved mange af vores medlemmer ser frem til at modtage og læse Supporteren. I ASC er vi rigtig stolte af vores medlemsblad.

Året har budt på spændende artikler, spillerportrætter og interviews med ledere i AaB. Vi husker specielt tilbage på rejsereportagen fra turen til Brügge, de store spillerportrætter med Lukas Spalvis og Frederik Børsting samt interviewet med Stephan Schors, som bragte vores læsere tættere på AaB’s nye strategiplan.

Vi har i 2015 oplevet færre problemer med medlemmer, der ikke modtager Supporteren. Det er fortsat ikke 100 % vores medlemmer, der modtager Supporteren hver gang, men vi oplever klar fremgang. Vi fastholder vores nuværende omdeler, da alternativerne kræver en væsentlig højere pris.

Ny hjemmeside og webshop

I august kunne vi præsentere ny hjemmeside og webshop. Det synes vi – i al beskedenhed – er blevet ret godt! Siden har fået et designmæssigt løft og kan nu benyttes fra tablets og mobiltelefoner. Den nye webshop sparer både vores medlemmer og administrator, der var begyndt at få grå hår, for problemer ved brug. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til vores IT-ansvarlige (Rasmus Trenskow) for et stort stykke arbejde.

 

Aktivitetsudvalget

For aktivitetsudvalget har 2015 været en smule travlere end normalt. Året startede med indendørsstævne, hvor AaB Fatboys – næsten forudsigeligt – endnu engang vandt titlen. Traditionen tro går de to bedste hold fra ASCs indestævne videre til Inde-DM for fanklubber, og i 2015 havde vi selv fornøjelsen af at lægge haller og frivillig arbejdskraft til stævnet. Desværre lykkedes det ikke at vinde stævnet, men De Røde Hunde erobrede en 2. plads og AaB Fatboys blev nr. 3. Alt i alt var det dog en positiv oplevelse at stå for stævnet.

Sæsonens AaB’er i sæsonen 14/15 blev efter afstemning blandt foreningens medlemmer endnu engang Rasmus Würtz, som modtog hæderen for fjerde gang. Würtz har nu vundet prisen i sæsonerne 02/03, 10/11, 13/14 og nu 14/15. Ingen andre er blevet kåret til Sæsonens AaB’er mere end to gange.

Årets julefrokost blev selvfølgelig afholdt i loungen på stadion, og var som altid en hyggelig aften med god mad, konkurrencer, musik og dans, hvor der var rig mulighed for at udveksle historier.

ASC – KBH

Året 2015 blev for ASC København indledt med de to længeventede sekstendelsfinaler mod Club Brügge i Europa League. Mange tog turen til henholdsvis Aalborg og Belgien for at overvære kampene live, mens en hel del andre måtte nøjes med at overvære kampen på stamstedet Den Glade Gris i det centrale København.

Op mod 50-60 mennesker var troppet op på ’Grisen’ til begge kampe, men desværre udviklede festen sig til lidt af en fuser som følge af kampenes resultater.

Arrangementet var der dog intet i vejen med, og ASC Kbh. er fortsat rigtigt tilfredse med stamstedet. Fremmødet har imidlertid varieret meget, og vi håber, at flere i 2016 har lyst til at gøre brug af den enestående mulighed, det er at overvære AaB’s kampe med ligesindede i København.

Foråret i københavnsområdet bød derudover på en bustur til Slagelse samt kampe i Parken og Brøndby. Ikke en eneste sejr på Sjælland blev det dog til.

Sejren måtte københavnerne til Aalborg for at få. Divisionsforeningens Rode-pris blev i år tildelt de danske fanklubber, og ASC København var heldige at få del i 10.000 kr. fra puljen. Pengene blev brugt på at sende 30 mand til sæsonens sidste kamp, hvor der skulle ’danses på Kent Nielsen’ for sidste gang. Turen kostede symbolske 50 kr. og inkluderede både transport, morgenbrød, entrébillet og muligheden for at vinde flotte præmier i bussen. AaB tog tre point og The Double-træneren fik en velfortjent afskedshyldest.

Efterårets eneste bustur gik til Århus i august til en helt forrygende kamp, der endte med 3-2-sejr. Desværre var der kun nok tilmeldte til at fylde en minibus. Deltagerne havde dog en fremragende tur, og forhåbentlig kan deltagerantallet øges på de kommende ture i 2016.
På Sjælland har lokalafdelingen to gange inviteret til fælles S-togstransport til Farum, ligesom turen i september gik til Parken. Opvarmningen til de tre kampe forløb upåklageligt, men det samme kan desværre ikke siges om selve kampene, der resulterede i 0 point.

Endelig fik vi dog en længeventet sejr, da AaB spillede pokalkamp i Lyngby, og for at det ikke skal være løgn tog AaB endnu en sjællandsk sejr, da Brøndby i november blev udspillet på eget græs.

 

ATK

At være en af de førende tifogrupper i Danmark bliver aldrig rutine, og således var der også nok at se til for AaB Tifo Kaos i 2015, hvor det blev til en hel del fine tifo’er, lige fra 2 solide ”svinere” til Randers FC til større koreografier på hjemmebane mod OB i maj (fejring af AaBs 130-års fødselsdag) og Brøndby IF i september, hvor AaBs talentfulde hold sendte Vestegnsdrengene hjem med en sæk på 4-1. Tit og ofte bygger tifo’erne på AaBs, Aalborgs og ASCs lange og rige historie, hvilket også var tilfældet, da ATK havde produceret et rulleflag og tilhørende bannere i forbindelse med ASCs 25-års jubilæum i august måned. Udover de allerede nævnte tifo’er der ikke blevet sparet på budskabsbannere med stikpiller til nogle af modstanderne i årets løb, hvilket altid er med til at skabe lidt sjov omkring kampene.

Bestyrelsen vil gerne takke ATK for den flotte jubilæumstifo og det utrættelige arbejde med at synliggøre ASC på landets tribuner – vi håber på mange festlige indslag i 2016 også.

 

Fan-samarbejde

2015 startede med lidt af en overraskelse for alle danske fodboldfans, da Divisionsforeningen bekendtgjorde, på DFFs årlige seminar, at de ville indføre et adgangskort for udebanefans i Danmark. Dette har der været brugt mange kræfter på at kæmpe imod gennem både kampagner på stadions rundt i landet, men også ved at være aktivt deltagende i DFFs kampagnegruppe, og på alle fællesmøder omkring emnet.

Herved har ASC kunne yde stor indflydelse, og det har indtil videre ført til at klubberne genovervejer kortet, og vi som fans er blevet inviteret med til forhandlingsbordet igen.
Udover det fanpolitiske arbejde i Danmark, sendte ASC også en repræsentant til Football Supporters Europes seminar i Dublin i Irland. Det var et spændende seminar, hvor der bl.a. var workshops omhandlende behandling af fodboldfans generelt, stadionforbud (som vi selv har været ramt af) og racisme.

Sidst men ikke mindst så bød 2015 også på udnævnelsen af en ny SLO i AaB, og bestyrelsen i ASC vil gerne benytte lejligheden til sige tak for et godt samarbejde, som forhåbentligt i de kommende år bliver gavnligt for både ASC og AaB.

 

TAK

Afslutningsvis vil jeg gerne fortsætte med at takke nogle af alle jer, som har gjort det muligt for os overhovedet at kunne stå her i aften.

Først og fremmest skal der lyde en stor tak til alle vores medlemmer. En særlig tak til de medlemmer, som har bakket op om vores aktiviteter i 2015.

Herudover skal der også lyde en særlig stor tak til vores ca. 50 frivillige hjælpere rundt omkring i de mange afkroge af foreningen.

Ligeledes vil jeg også gerne takke vores administratorer på kontoret, ligesom min tak også går til vores mange samarbejdspartnere.

Til slut vil jeg gerne sige mange tak til mine bestyrelseskolleger for en stor indsats i 2015. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer.