ASC kan nu offentliggøre en ny medlemsfordel, som giver alle ASC-medlemmer gratis entré til alle Aalborg Futsal Klubs hjemmekampe i sæsonen 2025/26!
Aalborg Futsal Klub (AFK) blev stiftet i 2013 og spiller i landets bedste futsalrække. Holdet, der bl.a. indeholder et par futsal-landsholdspillere, afvikler sine hjemmekampe i Aalborg Stadionhal – med enkelte afstikkere til andre haller, hvis AaBs kampterminer ramler sammen med AFKs.
Uanset hvor futsal-hjemmekampene afvikles, har ASC-medlemmer gratis entré til kampene (normalpris kr. 50,-) i sæsonen 2025/26. D.v.s. både til hjemmekampene i det indledende grundspil og i slutspillet til foråret. For at opnå den gratis adgang skal du blot fremvise gyldigt elektronisk medlemskort ved indgangen til hallen.
Vi åbner således døren for vores medlemmer til at komme ud og opleve futsalspillet. Det er en meget tilskuervenlig sport, som minder en del om fodbold, men med nogle helt særlige kvaliteter, som gør spillet meget levende og seværdigt.
Aalborg Futsal Klubs første hjemmekamp i sæsonen afvikles søndag den 28. september kl. 15.00 i Stadionhallen, og holdet spiller iøvrigt en stor del af sæsonen i december, januar og februar, hvor AaBs sæson mestendels er sat på vinterpause. Derfor er denne nye medlemsfordel også tænkt som et ekstra vintertilbud til vores medlemmer. Men alle hjemmekampene fra september til april/maj kan altså opleves gratis med et ASC-medlemskab. Er du ikke allerede medlem, så meld dig ind hér!
Du kan følge kampprogram, nyheder m.m. for Aalborg Futsal Klub lige hér:
